Lyt til artiklen:

Svinerådgiver: Prisstigninger på sojaskrå forringer dit økonomiske udbytte af grisene

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Råvaremarkedet stiger generelt i pris, og på sojaskrå har vi det seneste halve år oplevet et væsentligt hop i prisen, der lige nu ligger unormalt højt. Og det kan have betydning for dit økonomiske udbytte af grisen, siger svinerådgiver fra VKST.

Det skriver VKST i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Det er den økonomiske gevinst i det her, der er et problem. Niveauet på sojaskrå er så unormalt højt lige nu, at det økonomiske optimale niveau ændres, og du bruger derfor for mange penge på dit foder, som du ikke får nogen gevinst ud af, siger svinerådgiver i VKST Kim Kofoed, der er svinerådgivningens foderspecialist.

Gå på kompromis med produktionsresultaterne

Han råder derfor alle, der ser ind i nye kontrakter nu her, at få justeret næringsstofferne i foderet, så produktionsomkostningerne pr. gris bliver bedre.

-Det kan betale sig at gå på kompromis med produktionsresultaterne på kød og tilvækst af hensyn til foderomkostningerne. Ved at justere ned for næringsstofferne i foderet, så vi trækker sojaskråen længere, får du et bedre økonomisk udbytte, da produktionsomkostningerne pr. styk er bedre, siger Kim Kofoed og uddyber:

-På den måde modvirker vi lidt af den prisstigning, der er kommet.

Få gennemgået foderstrategien

Og prisstigningen på protein og sojaskrå specifikt har siden efteråret steget stødt. Hvor den ifølge svinerådgiveren længe har ligget på mellem 250-270 kr., har den nu taget et væsentligt hop gennem de seneste mange måneder til nu at ligge på 310-320 kr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Så det økonomiske optimum er rykket, siger Kim Kofoed.

Hvor meget næringsstofferne skal justeres, er forskellig fra besætning til besætning og kommer an på den enkelte svineproduktions foderblanding og foderstrategi.

-Har man en kontrakt på protein, der løber ud nu, så skal vi kigge på det sammen og nedjustere, så vi får lagt næringsstofferne på et andet niveau, så den enkelte svineproduktion får det bedst økonomiske udbytte, afslutter Kim Kofoed.