Lyt til artiklen:

Brdr. Toft tager hollandsk sprøjte-import

00:00
Hastighed: ???x
02:59

Abonnementsartikel

Brdr. Toft i det østjyske har netop landet en ny import af sprøjter fra Holland.

Brdr. Toft har indgået et samarbejde med hollandske CHD Eefting om distribution af producentens store sprøjter i blandt andet Danmark.

- Vi har manglet sprøjter over 6.500 liter i vores produktportefølje og ser et stort potentiale i de hollandske sprøjter, som dækker tankkapaciteter på op til knap 15.000 liter, siger salgs- og Marketingchef Finn Søndergaard fra Brdr. Toft.

CHD Eefting er kendt for at bygge store sprøjter igennem mange år og har erfaring i opbygning af store tandem sprøjter, som består af to modeller på henholdsvis 11.500 samt 13.800 liter tankindhold plus 1.000 liter rent vand.

Hurtig fyldning

Den affjedrede tandem aksel er som standard med elektronisk styring af begge aksler for optimal sporfølgning. Den smalle chassiskonstruktion muliggør sporfølgning selv med hjul med stor diameter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den store tankkapacitet i kombination med afdriftsgodkendte AirJet luftassistance system, som giver en kapacitet på op til over 175 hektar på en fyldning.

CHD tilbyder desuden med model FG, som leveres med ankkapaciteter på 8.300 og 9.300 liter plus rentvand på én aksel. FG serien leveres med samme bom- og udstyrsmuligheder som Tandem.

- Vores aftale giver mulighed for at få de store sprøjter leveret med enten Bargam eller CHD sprøjtebomme, fortæller Finn Søndergaard og fortsætter:

- CHD producerer bomme op til imponerende 55 meter. CHD har mulighed for at tilpasse sprøjtebomme efter behov, så man eksempelvis kan få en bom, der kan arbejde på 24, 36 og 42 meter, så der er flere fleksible muligheder, siger han.

Bommene er opbygget i S355 stål og er opbygget med et anti-yaw system, der dæmper bevægelserne frem og tilbage.

- Vi har mange års positiv erfaring med Bargams bomme, og vores kunder synes godt om stabilitet og holdbarhed. Med en sprøjte fra CHD med Bargam bom får man mulighed for at kombinere en kendt bom med et større tank, og dermed få endnu større kapacitet, fortæller sprøjtespecialisten.

rich-media-1
CHD Eefting er kendt for at bygge store sprøjter igennem mange år. CHD er rigtig store på hjemmemarkedet i Holland samt i Tyskland. Bdr. Toft har netop indgået samarbejde om samarbejde. Pressfoto. .

Skræddersyede sprøjter

CHD er kendt for at skræddersy sprøjterne til den enkelte kunde - naturligvis med afsæt en standard opbygning. Fabrikken producerer godt 60 sprøjter om året og har gennem tiden produceret omkring i alt 2.000 sprøjter, så der er meget erfaring og ekspertise i ryggen, men man har samtidig fordelen af den lille fabriks fleksibilitet til at producere enkelt styk skræddersyet til den enkelte kunde, og ikke nødvendigvis efter ens samlebåndsprincipper som mange større producenter gør.

CHD leveres som standard med ringlinje cirkulation med traditionel sektionsafblænding og kan som tilbehør opbygges med fuld bomcirkulation med luftlukkeventil på hver dyse, enten på sektions- eller enkeltdyseniveau på 25 eller 50 cm dyseafstand.