Lyt til artiklen:

Agrovi: Landbruget er en del af klimaløsningen

00:00
Hastighed: ???x
02:41

Landbruget er en del af klimaløsningen. Det er der ingen tvivl om. Vi har alle muligheder for at være helt foran, netop når det handler om udviklingen af vores landbrug i Danmark, skriver Agrovi i en pressemeddelelse.

- Vi har løbende fulgt debatten i landbrugsmedierne, hvor der flyver mange forskellige begreber igennem luften, så der er ikke noget at sige til, hvis der sidder nogle rundt omkring, der er godt og grundigt forvirret over det her med kulstoftlagring i jorden og de økonomiske muligheder, det fører med sig. Derfor afholder vi et webinar, hvor vi stiller knivskarpt på begge dele, fortæller Niels Peter Ravnsborg, direktør i Agrovi.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge Agrovi er der meget nyt at lære, hvad enten du allerede er godt på vej til en mere klimavenlig driftsform eller mere er nysgerrig på potentialet. Igennem samarbejdet med Commodicarbon, har Agrovi valgt at arbejde målrettet på at give landbruget mulighed for at kapitalisere på CO2 bindingen samtidig med, at der gøres noget godt for klimaet.

Det er ret enkelt

Reglerne for salg af CO2 fra landbrugsarealerne har igennem længere tid været diskuteret som meget komplekse og omfattende, men er i virkeligheden meget enkle og ligetil for landmanden.

- CO2 lagring fra dyrkningsfladen i landbruget drives hovedsageligt af den måde, man dyrker sin jord på. Her er det især principperne bag Conservation Agrivculture, der øger biodiversiteten og bidrager til klimaet, som giver mulighed for lagring af betydelige mængder CO2 i jorden. Landmænd skal dog være opmærkesomme på, at salg af CO2 kvoter fra jorden er en understøttelse af økonomien i den måde, man har valgt at dyrke sin jord på, og ikke en forudsætning for en forandring af sit dyrkningssystem, siger Hans Henrik Fredsted, planteavlschef i Agrovi, der selv er på skærmen til det kommende webinar.

Bedre end en skov i Afrika

Den økonomiske gevinst handler om det initiativ Commodicarbon lancerede tidligere på året, hvor man ved at mindske sin jordbearbejdning, og blandt andet mere intelligent anvendelse af efterafgrøder, kan sælge CO2 certifikater fra sine jorde. Potentialet for indtjeningen beror på, hvor stor en omlægning man foretager samt andre vigtige parametre.

- Der er brug for at få afmystificeret begreberne bag indsatsen. Derfor giver vi et indblik i, hvordan det lige præcis hænger sammen med retningslinjer, bindingsperioder og prissætning, hvis man er interesseret i at få økonomisk gevinst ved at reducere sin jordbearbejdning. Det er et klimainitiativ, der giver så meget mere mening end så meget andet. Det har jeg personligt mere tiltro til end, at virksomheder klimakompenserer via tilplantning af skov i Afrika, siger Niels Peter Ravnsborg.