Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Plantedækkebekendtgørelsen for 2021/2022 er offentliggjort
Plantedækkebekendtgørelsen for 2021/2022 er blevet offentliggjort. Den træder i kraft 1. august 2021. Det skriver Landbrugsstyrelsen.
Blandt andet kan man anvende to nye alternativer, man får en mindre kvotereduktion ved brug af sen etablering af efterafgrøder, og man kan etablere blomsterbrak eller bestøverbrak efter sine efterafgrøder.
Man har nu mulighed for at etablere efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter eller benytte præcisionslandbrug i stedet for efterafgrøder. Man skal dog være opmærksom på., at man ikke må anvende de nye alternativer til målrettede efterafgrøder.
Akkrediteringskravet til de laboratorier, som skal forestå gylleanalyserne for præcisionslandbrug vil først være gældende fra planperioden 2022/2023.
Klinte, morgenfrue og hjulkrone er blevet tilføjet til listen over godkendte efterafgrøder.
Justeret kvotereduktion ved brug af fleksible frister
Landbrugsstyrelsen har nedjusteret reduktionen af kvælstofkvoten ved brug af sen etablering af efterafgrøder. Den justerede kvotereduktion gælder ordningerne for pligtige og husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder.
Som noget nyt kan man etablere blomsterbrak eller bestøverbrak efter pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder, så disse to braktyper træder i stedet for kravet om etablering af en forårssået afgrøde i foråret 2022. Styrelsen arbejder på, at man også kan bruge de to braktyper i stedet for en forårssået afgrøde efter målrettede efterafgrøder etableret i 2021.
Derudover har Landbrugsstyrelsen afskaffet kravet om brug af omregningsfaktor, når overskud af efterafgrøder overdrages mellem virksomheder.
Styrelsen har også fjernet kravet om, at en ophørende virksomheds efterafgrøder eller overskud fra tidligere planperioder skulle fordeles forholdsmæssigt til de virksomheder, som modtager.
Til sidst har man gjort reglerne for indberetning af efterafgrøder modtaget fra en anden virksomhed mere tydelige. Landmanden skal indberette modtagne efterafgrøder fra en virksomhed, ophørt i planperioden 2020/2021, senest 10. september 2021, ellers kan de ikke bruges til at opfylde efterafgrødekrav.