Abonnementsartikel
Fra 29. december udvider Arla Foods antallet af kvalitetsanalyser af mælken.
Tidligere har koncernen afregnet efter én kvalitetsprøve taget ved en vilkårlig afhentning inden for en to ugers periode. Nu afregnes der efter det konkrete indhold i hver mælkeafhentning.
- Fra og med 29. december analyseres mælken fra hver afhentningsdag. Fedt, protein og celletal anvendes som grundlag for afregningen og urea som information, lyder det i en brochure fra Arla Foods, der i øvrigt fremhæver, at ændringen sker efter et ønske fra andelshaverne.
For kimtal, sporer og syrningshæmmere/antibiotika sker der ingen ændringer.
Frysepunkt bortfalder som afregningsparameter og bestemmes som informations-analyse en gang om måneden.
Analyserne begynder fra 1. december, og andelshaverne vil modtage resultaterne på tankvognskvitteringen. Resultaterne har dog ikke betydning for mælkeafregningen før 29. december.
- Alle andelshavere betaler solidarisk. Omkostningerne beløber sig til cirka 10 millioner kroner pr. år, svarende til cirka 0,2 øre pr. kg mælk, forklarer Arla Foods i brochuren til andelshaverne.
Den første nye afregning kommer i uge 4 i 2009.