Lyt til artiklen:

Horsens Biogas får tilladelse for at udvide med tre reaktorer

00:00
Hastighed: ???x
01:04

Horsens Bioenergi ApS har nu fået grønt lys af Horsens byråd til at udvide biogasanlægget nord for Rådved med yderligere fire hektarer.

En udvidelse, der vil give mulighed for at øge biomassekapaciteten fra 340.000 ton til 550.000 ton, skriver Horsens Folkeblad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Horsens Bioenergis fællesanlæg producerer biogas af husdyrgødning fra nærliggende landbrug og affald fra lokale fødevareindustrier; heriblandt Danish Crowns svineslagteri som er et af Europas største og beliggende tæt på anlægget lidt nord for Horsens. I samarbejde med Ørsted (tidl. DONG Energy) opgraderer Horsens Bioenergi biogassen til naturgas gennem et opgraderingsanlæg, der er placeret på selve anlægget, skriver Horsens Biogas på sin hjemmeside.