Lyt til artiklen:

ASF fundet i en polsk besætning med 16.000 svin

00:00
Hastighed: ???x
01:05

Abonnementsartikel

De polske veterinærmyndigheder har i sidste uge bekræftet det første tilfælde af afrikansk svinepest på en svinebesætning i år.

En større besætning med 16.000 svin i Lubusz provinsen er ramt. Besætningen er beliggende i et område med mange tilfælde af afrikansk svinepest i vildsvin, skriver L&F Markedsnyt.

Det er den næststørste besætning, der er blevet ramt af afrikansk svinepest i Polen. For et år siden blev en anden besætning med 24.000 svin i Lubusz provinsen ramt.

Siden de første tilfælde af afrikansk svinepest i Polen blev konstateret tilbage i 2014, er mere end 341 besætninger blevet smittet. Langt hovedparten er mindre besætninger i det østlige Polen.

I det vestlige Polen er i alt 13 besætninger konstateret smittet siden smitten sprang til det vestlige Polen tilbage i november 2019. Der er i det vestlige Polen nu konstateret mere end 3.000 tilfælde i vildsvin. De fleste tilfælde er fundet i Lubusz provinsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce