Debat: Hvor er det offentliges ansvar for dyrs velfærd?

Det nylig fremsatte beslutningsforslag om at etablere 15 nye natur-nationalparker, hvor man skal inspireres af Molslaboratoriets rewildings-projekt, uden tilskudsfodring af dyrene som model, er en sikker fiasko angående dyrevelfærd.

Det får vi en forsmag på i de to igangværende dyreværnsager i Mols Bjerge, nemlig den mod skovkvægsbesætningen ejet af Naturstyrelsen, samt rewildings-projektet i Molslaboratoriet v/ Naturhistorisk Museum, Aarhus Universitet. Begge steder er anmeldt for vanrøgt af deres dyr.

Rewildingsprojektet ved Molslaboratoriet startede i 2014 med en Galloway-besætning og vild-heste. Projektet er virkelig markedsført som en succes, hvor folk, især fra offentlige instanser fra hele landet, kommer til området for at høre biolog Morten D.D. anprise projektet, hvor han til stadighed fremhæver: Ingen vinterfodring. Jeg deltog selv i kurset i juni 2020 for at få indtryk af, hvad der foregik. Og må spørge: Holder hans påstande?

Da Molslaboratoriet ikke offentliggør materiale om dyrenes velfærd, herunder dødsfald, udtagelse af dyr grundet svækkelse m.m., er det svært at vurdere succesens omfang. Dog findes der en offentlig tilgængelig skrivelse om antal dyr udtaget af området i vinteren 2019 og 2020. Heraf fremgår det, at man i ovennævnte periode har udtaget 25 stk. kvæg og 14 heste. Det oplyses, at de fleste dyr er solgt til levebrug, samt enkelte aflivet.

En optælling

Der var 32 kreaturer i området i foråret 2020 ifølge Chr-registeret for kvæg. I perioden fra den 26. februar 2020 til den 27. april 2020 er der solgt 16 dyr til Tanglund maskinstation, v/ Tobias Flarup Chr-nr. 28984 til levebrug, heraf er 13 af dyrene videresolgt til løvefoder til Ree dyrepark. Et dyr er sendt til DAKA, to dyr er stadig levende. Konklusion er, at af 32 udsatte dyr i perioden er 16 dyr destrueret eller anvendt til løvefoder, og 16 dyr har overlevet. De dyr, der er endt hos DAKA eller Ree dyrepark, må jo alt andet lige være værdiløse, udsultet, og derfor udtaget af Molslaboratoriets område. Parkering hos Tobias Flarup i en kort periode må antages at dække over den faktiske misrøgt af dyrene ved, at de fremstår som solgt til levebrug, i stedet for til løvefoder.

De 14 heste, der er udtaget af parken i vinteren 2019-20, vil jeg antage også er gået til løvefoder. Mulige fejl i dyreantal må gerne rettes, hvis Molslaboratoriet fremviser journaler over dyrene, der viser noget andet.

Som praktisk dyreholder væmmes jeg ved, at veluddannede folk mener, at det ok at sulte dyr. Jeg tror, dyr lider lige så meget som mennesker, hvis vi skal gå sultne i seng og ikke kan stå op til mad eller foder. Mon fortalerne for rewilding frivilligt vil deltage i et forsøg med sult og kulde over en længere periode?

Til ugunst for dyrene

Hele respekten for offentlige myndigheder vil i min verden forsvinde, hvis man laver en særlig lovgivning for "dyrevelfærd" som det, de påtænker i de såkaldte naturnationalparker til ugunst for dyrene. Det vil i så fald blive under helt andre forhold, end vi bønders dyr har. Vi bliver da retsforfulgt i den grad, hvis vi misrøgter vore husdyr og udelader tilsynet med dem. Fodring er for os en selvfølge.

Tiltaget med naturnationalparkerne virker lige så komisk, som da det offentlige udryddede de danske mink med en regning til skatteyderne på kr. 19 milliarder plus omkostninger ved den meget kritiserede håndtering. Da glemte man også at tage de praktiske begavede med på råd.

Jeg spørger igen: Hvor er det offentliges ansvar for dyrs velfærd?