Lyt til artiklen:

Det haster med svovlen

00:00
Hastighed: ???x
02:02

Hvis planterne skal have de absolut bedste betingelser for et højt udbytte til den kommende høst, så skal der inden for kort tid være kørt svovl ud på de marker, der kan risikere at lide af svovlmangel.

Sådan lyder meldingen fra Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas i Vissenbjerg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er ikke sidste udkald i disse dage, men man skal ikke vente for længe. Derfor er vores råd, at man kører svovlen ud hurtigst muligt, hvis planterne skal nå at have de optimale betingelser for et godt udbytte, fortæller Mia Worsøe, der understreger, at det primært gør sig gældende for økologer, mens der også kan være en gevinst at hente som konventionel landmand.

- Man skal bare komme afsted. De økologiske planteavlere har så stort fokus på det økonomiske udbytte, og de optimerer hele tiden produktionen - det her er et af de nemmeste håndtag at dreje på, fortæller hun.

rich-media-2
Mia Worsøe er økologirådgiver i Velas i Vissenbjerg. Foto: Velas.

Meget billig forsikring

Det er især i raps og frøgræs, at behovet for svovl kan risikere at blive en begrænsende faktor og dermed lægge en potentiel dæmper på årets udbytter. I raps er det muligt at køre med svovl indtil blomstring, mens det for frøgræs er relevant at gøre frem til skridning.

- I bund og grund er svovlen en form for forsikring imod, at planterne ikke begrænses i optagelsen af kvælstof. Svovl er meget overkommeligt rent prismæssigt, og derfor er det en voldsomt billig forsikring i forhold til det, man kan få ud af det på den anden side, siger Mia Worsøe.

- Vi anbefaler, at man kører omkring 50 kg svovl pr. hektar, hvis det kan lade sig gøre i forhold til indstillingerne på gødningssprederen. Det er en smule mere, end der er behov for, men hvis man eksempelvis bruger Wigor S, som er elementærsvovl, der skal omsættes, før det bliver plantetilgængeligt, skal man hellere bruge for meget end for lidt, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
- Vi anbefaler, at man kører omkring 50 kg svovl pr. hektar, hvis det kan lade sig gøre i forhold til indstillingerne på gødningssprederen, fortæller Mia Worsøe

Konsulenterklæringen er nødvendig

For at kunne anvende de forskellige svovlprodukter, er det et krav, at man kan fremvise en konsulenterklæring. Derfor anbefaler Mia Worsøe, at man hurtigst muligt får taget kontakt til sin rådgiver, så man kan få svovlen bestilt hjem og kørt ud på markerne.