Lyt til artiklen:

Maskinstation høster de laveste digitaliseringsfrugter først

00:00
Hastighed: ???x
02:07

Regnskabschef Pernille Junge Knudsen fra Rostgaards Maskinstation besluttede ret tidligt i forløbet at dele digitaliseringsprojektet op i mindre etaper, da man alligevel stod foran at skulle udskifte sin gamle C5-løsning til noget mere tidsvarende. Rostgaards Maskinstation er i forvejen vandt til at effektivisere sine ydelser til glæde for landmænd og andre kunder.

- Det er en del af vores DNA hele tiden at blive mere effektive i vores ydelse til glæde for vores kunder, men også internt at se, om der ikke er noget, vi kan gøre en smule bedre. Vi er to i økonomifunktionen og ville gerne dele projektet, så vi ikke stod med det hele på en gang. Og kreditorbogholderiet er på mange måde det rigtige sted at starte, for man får stor effekt uden at påvirke hele økonomifunktionen på samme tid, siger Pernille Junge Knudsen og fortæller, at de har sparet omkring fem til ti timer om ugen på at implementere Digisense.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Rostgaards Maskinstation benyttes tidsbesparelsen i første omgang til at fortsætte digitaliseringprojektet med implementering af et nyt økonomisystem, men på sigt er det planen, at tidsbesparelsen skal benyttes til at efterkomme virksomhedens bogholders ønske om at komme på deltid.

Godkendelsesflow og betalingskontrol

Digisense er en dansk IT-virksomhed, som udvikler Digiflow, der hjælper virksomheder med at digitalisere og automatisere det manuelle arbejde med bilag og kreditorbogholderiet.

- For mange organisationer er digitalisering en stor udfordring. Men vi kan blandt andet tilbyde vores kunder, der for eksempel gerne vil fortsætte med deres eksisterende C5 eller Navision løsninger eller tage digitaliseringen i flere tempi, hvor man både kan starte eller slutte med bilagshåndtering, siger administrerende direktør Henrik Kruse fra Digisense og fortsætter:

- Vores kunder kan via en app godkende, søge og tilgå alle deres bilag. Vi kan også tilbyde vores kunder et hyppigere og bedre opdateret økonomisk overblik og i større virksomheder kan man let etablere et godkendelsesflow og betalingskontrol.