Lyt til artiklen:

L&F er glade for flere penge til ulve.

00:00
Hastighed: ???x
01:39

- Jeg er glad for, at det er et samlet Vildtforvaltningsråd, der nu kommer med en indstilling til ministeren, hvor vi gør det klart, at der skal ske nye tiltag på det her området, fortæller Thor Gunnar Kofod, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

- Jeg håber, at ministeren vil tage positivt imod Vildtforvaltningsrådets indstilling og sikre, at der afsættes midler på finansloven til de nye tiltag. Med rådets anbefalinger får ministeren anvist en række tiltag, som kan være med til at skabe en bedre håndtering af ulven. Og så håber jeg, at ministeren vil fortsætte arbejdet med at sikre bedre nationale muligheder for forvaltning og regulering af ulven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thor Gunnar Kofod fortæller, at der med denne her indstilling er der en bred anerkendelse af, at husdyrejere, som har dyr i de områder, hvor ulven også lever, befinder sig i en vanskelig situation. Derfor foreslår vi samlet, at der indføres 100 pct. kompensation til husdyrholdere i forbindelse med etablering af ulvesikring og ved omkostninger til løbende vedligehold.

- Vildforvaltningsrådet anbefaler desuden, at der i dialog med de berørte husdyrholdere sættes gang i en udredning af adfærdsændringer og stress hos husdyr på grund af ulvens tilstedeværelse. Det er nødvendigt at få klarlagt, da vi hører om flere stressede dyr.

- Man bør også kigge på definitionen af begrebet "problemulv", men det er ikke Vildforvaltningsrådets opgave eller mandat. Det ændrer ikke på, at vi i L&F stadig mener, at der skal være bedre muligheder for at regulere problemulve.