Radikale Venstre vil investere milliarder i plantebaseret kost

Radikale Venstre vil sætte fokus på produktion af plantebaserede fødevarer og investere fire millarder kroner i en satsning, der skal sikre, at Danmark bliver et foregangsland indenfor plantebaseret fødevareproduktion.

Det skriver Radikale Venstre på partiets hjemmeside.

Forslaget skal ses i det lys, at hvis Danmark skal nå klimamålene for 2030, så skal der til at ske noget.

- Det bliver en stor opgave, og det er helt afgørende, at vi løser den på en måde, hvor vi udvikler, og ikke afvikler dansk landbrug. Heldigvis har Klimapartnerskabet for Fødevare- og Landbrugssektoren allerede fremlagt en række forslag til, hvordan vi gennem jordudtagning og nye miljøteknologier kan komme et stykke af vejen, skriver Radikale Venstre på hjemmesiden.

- Men det er ikke nok. Vi bliver også nødt til at udvikle vores fødevareproduktion i en mere plantebaseret retning. Klimarådet når til samme konklusion i deres rapport om vejen til de 70 procent. De peger på plantebaserede fødevarer som et middel til at nå vores egne nationale klimamål og brødføde en stigende verdensbefolkning.

Otte forslag

Som led i sit udspil skriver partiet, at de fire milliarder kroner skal bruges på at indføre en række tiltag, som skal hjælpe med den grønne omstilling.

Blandt andet skal der sættes 170 millioner kroner årligt af til forskning i plantebaserede fødevarer, herunder oprettelsen af et nyt forskningscenter.

For at understøtte forskningen, vil partiet også oprette en fond, der skal understøtte projekter indenfor dyrkning af nye sorter, afsætning og vidensindsamling og deling.

Samtidig vil Radikale Venstre bruge Landbrugsstøtten til at forhøje incitamentet til at producere plantebaserede fødevarer:

- Der indføres et særligt forhøjet arealtilskud til dyrkning af proteinafgrøder til human ernæring parallelt med økologisk arealtilskud, herunder med mulighed for forskellige tillæg (omlægningstillæg, tillæg til dyrkning af bestemte afgrøder etc). Ordningen bliver en del af EU's nye landbrugsstøtte i form af eco-schemes i søjle 1. Der stiles mod, at det forhøjede arealtilskud til proteinafgrøder når en størrelse, der svarer til økologien, dvs. omkring 250 mio. kr. årligt til et areal på 300.000 ha, svarende til godt 10 pct. af det samlede landbrugsareal. Det vil betyde en fordobling af dansk landbrugsjord anvendt til human ernæring, skriver partiet.

De resterende forslag kan man læse i fuld længde her.

Udspil høster ros

Forslaget hilses særdeles velkomment af de seks grønne organisationer bag visionsrapporten "Fra Foder til Føde", som er det alternative oplæg til en klimaplan for landbrugssektoren. De seks organisationer er Dansk Vegetarisk Forening, Plantebranchen, Rådet for Grøn Omstilling, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace.

- Det vil være et flot skridt på vejen til at gøre Danmark til et af verdens førende lande indenfor plantebaserede fødevarer. Det vil give genlyd internationalt og sætte skub i omstillingen også i andre lande, hvis et stolt landbrugsland som Danmark investerer ambitiøst i plantebaserede fødevarer, siger generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, Rune-Christoffer Dragsdahl i en pressemeddelelse.

I Plantebranchen ser sekretariatschef Frederik Madsen positivt på mulighederne for at branchen, under de rigtige statslige rammebetingelser, kan være med til at sikre fortsat høj beskæftigelse indenfor landbrug og fødevareproduktion:

- Det er en kendsgerning, at beskæftigelsen i det nuværende landbrug er faldende. Vi ser muligheder for at skabe nye danske arbejdspladser, op mod 5.000 i 2030. Potentialet er enormt, og nogle aktører i branchen oplever vækstrater på over 100 %, men vi kommer fra et meget lavt udgangspunkt. Derfor er det nødvendigt med statslige initiativer, der kan fremme produktudvikling, afsætning og eksport, siger han.

For de seks organisationer er det afgørende, at en handlingsplan ledsages af konkrete mål, som arbejdet kan tilrettelægges i forhold til. Konkret foreslår de, at arealet dyrket med bælgfrugter til mennesker skal være tidoblet senest i 2025, og at eksporten af plantebaserede fødevarer i samme periode skal femdobles i forhold til i dag - og at økologi bør udgøre mindst halvdelen af de plantebaserede produkter og arealerne til dyrkning.