Lyt til artiklen:

Agerskovgruppen: Holder Markagers modeller og teorier vand ?

00:00
Hastighed: ???x
02:36

Formand for Agerskovgruppen, Jens Peter Aggesen er faret i blækhuset efter en række udtalelser fra professor Stiig Markager om landbrug og miljø.

Senest med påstand om at tage 400.000 hektarer ud af drift, og at dansk landbrug forurener Østersøen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans udtalelser er meget politiserende og fremsættes som offentligt ansat. Derfor skal han kunne dokumentere dem. Uden peer review giver vi i Agerskovgruppen ikke meget for løse påstande om at redde vandområder ved at ofre dansk landbrug, siger Aggesen og henviser til professorens udtalelser om, at dansk landbrug ifølge Markager er medskyldig i Østersøens indhold af N, jf følgende professorudtalelse om Østersøen:

-..her har dansk landbrug en svær sag. Danmark eksporterer dele af vores udledninger til Østersøen, og uanset hvordan man laver sammenligningen (pr. indbygger, areal, etc.) er Danmarks udledninger meget høje. Samtidig er indkomsten i Danmark mange gange højere end i f.eks. de Baltiske lande. Jeg tror derfor det er op ad bakke, både politisk og moralsk, at argumentere for, at relativt set, meget velhavende landmænd i Danmark skal have lov at udlede næringsstoffer, mens de andre lande skal reducere deres udledninger.

Enhver kan høre, at det her mere handler om, hvad professoren mener moralsk og hvad han tror om det ene og det andet. Det er derfor helt utroligt, at staten har givet ham lov til at udtale sig i sin egenskab af offentligt ansat. Dermed er staten ansvarlig for hans udtalelser i forbindelse med vandplanernes gennemførelse.

Det vil vi holde staten op på. Det er et helt ekstremt postulat af den danske stat at gøre os danske landmænd ansvarlige for Østersøen, når i forvejen kun 5 procent af indholdet i af N i vore farvande stammer fra Danmarks samlede udledning alt inklusive.

Vi må have politikerne på banen og have belyst, om professor Markager overhovedet har fået sine egne bidrag til vandplanernes implementering fagfællevurderet. Og hvad fagfællerne i givet fald har sagt. For staten kan jo ikke leve med at blive hængt op på udtalelser fra en professor, som udtaler sig i sin egenskab af offentligt ansat - uden at oplyse os borgere, om hans eget personlige bidrag er fagfællevurderet eller ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi ved, at han har været meget involveret med den såkaldte "Lyssvækkelsesmodel." Lad os starte med at høre til, om den er blevet fagfællevurderet og hvad fagfællerne i så fald har sagt. For vi har ikke i Agerskovgruppen fantasi til at forestille os, at den danske stat lader nogen udtale sig på dens vegne uden at Markagers eget bidrag er fagfællevurderet.