I det sønderjyske område med mange kunder, men også mange maskinstationer og dermed stor konkurrence, kastede Christopher Scholes sig som 26-årig ud i livet som maskinstationsejer.
- Efter at have arbejdet nogle år på Jejsing Maskinstation øst for Tønder, snakkede jeg med den tidligere ejer, Johnny Sørensen, om at købe én af maskinstationens traktorer, for på den måde at komme i gang med en fremtidige tilværelse som maskinstationsejer, fortæller Christopher Scholes.