NÅR KRYBBEN ER TOM: Gårdråd og pengeinstitutter

I denne klumme beskrev jeg den 15. januar 2021 gårdråds og gårdbestyrelsers arbejds- og ansvarsområder. Denne artikel fokuserede særligt på gårdrådets ansvar. I denne artikel kommer tre pengeinstitutters landbrugschefer med deres syn på gårdråd og disses kompetencer og sammensætning.

Anbefalelsesværdigt tiltag

Der synes at være bred enighed om, at om ikke alle, så i hvert fald langt de fleste (større) landbrug bør have et gårdråd. Til understøttelse heraf anfører landbrugsdirektør Henrik Kudahl, Vestjysk Bank, blandt andet.:

- Pengeinstitutter og rådgivningscentre indså på et tidligt tidspunkt, at der i mange landbrugsvirksomheder var brug for et kompetenceløft og en udvidelse af kompetencerne i virksomhedens ledelse, siger Henrik Kudahl.

Henrik Kudahl opfatter gårdrådet som et forum, der kan identificere og holde fokus i optimeringsprocesser, og som kan udfordre og styrke beslutningsgrundlaget. Henrik Kudahl oplyser, at Vestjysk Bank opfordrer pengeinstituttets kunder til at etablere et gårdråd, men vel at mærke kun, hvis kunden er indstillet på at bruge gårdrådet professionelt.

Landechef Landbrug i Danske Bank/Realkredit Danmark, Pernille Stenstrup Christiansen, udlægger teksten således:

- Leger "lige børn" altid bedst? Ja det tror jeg grundlæggende, at de gør ud fra, at de har fællessynsvinkler, samme værdier og ser verden relativt ensartet." Herefter fortsætter hun: "Når et landbrug skal drives og udvikles, er der behov for strategisk ledelse, der skiller fårene fra bukkene, herunder evnen til at tænke nyt, evnen til at eksekvere planer, evnen til at omstille sig og bide sig hårdt fast i de mål, der stilles, siger Pernille Stenstrup Christiansen.

Pernille Stenstrup Christiansen siger, at et gårdråd er noget som man ser positivt på i Danske Bank, idet beslutninger træffes i et kompetent forum af kompetente personer.

Afdelingsdirektør i Jyske Bank, Per Ørts Vinstrup, udtaler, at det er bankes erfaring, at gårdråd er medvirkende til at skabe øget innovation, vækst for landbrugsbedriften og dermed øget bundlinje. Per Ørts Vinstrup ser det endvidere som en gevinst ved gårdråd, at bedriftens risici afdækkes og begrænses, idet "blinde vinkler" bliver spottet i tide, således at bedriftens tilpasningsevne hele tiden er optimal.

Alle tre repræsentanter for pengeinstitutsektoren giver udtryk for, at de er bekendte med, at der kan være nogen modstand hos landmænd med henblik på at "få fremmede i maskinrummet". Når man stiller spørgsmålet, om det vil blive stillet som et krav for enten fortsat finansiering eller ny finansiering, at der er etableret et kompetent gårdråd, går besvarelserne også nogenlunde i samme retning, og i visse tilfælde vil det endog være et krav, at der bliver etableret et gårdråd. Således fortæller landbrugsdirektør Henrik Kudahl, at i forhold til den nyetablerede virksomhedsleder, der har behov for tilførsel af kompetencer for at sikre, at virksomheden kommer godt fra start, vil det kunne blive stillet som et krav, at der etableres et gårdråd.

Landechef Pernille Stenstrup Christiansen, går ikke så vidt som til at sige, at det er et ultimativt krav, at der etableres gårdråd, men anfører, at den forskellighed, der bør udspringe af et gårdråd, tilnærmelsesvis vil være et must for at opnå den største succes, og at et gårdråd, sammensat af kompetente personer, derfor er noget, som man i banken ser meget positivt på.

Afdelingsdirektør Per Ørts Vinstrup er i forhold til krav om gårdråd ikke helt så bastant, men lægger ikke skjul på, at Jyske Bank absolut ser det som en fordel, at landmænd har et gårdråd eller advisory board med en "besætning", der afspejler driftens aktuelle strategiske behov.

Per Ørts Vinstrup, landbrugschef, Jyske Bank. Pressefoto.

Gårdrådets kompetencer

Det måske væsentligste spørgsmål er: Hvem, eller måske rettere hvilke kompetencer, gårdrådet skal indbefatte?

Landbrugsdirektør Henrik Kudahl siger direkte, at et kompetent sammensat gårdråd ikke kan erstattes af ERFA-gruppedeltagelse eller ved ordinære rådgivningsbesøg. Ifølge Henrik Kudahl skal et gårdråd være et forum af kompetencer, hvor fokus i højere grad er rettet mod økonomistyring, likviditet, investeringer og strategi, end traditionel daglig drift.

Afdelingsdirektør Per Ørts Vinstrup er helt på linje hermed omkring gårdråds sammensætning og gør opmærksom på, at landmanden, men også de enkelte medlemmer af gårdrådet, skal være åben overfor, at der både kan og skal forekomme betydelige udskiftninger i gårdrådet eller i et evt. advisory board. Samtidig pointerer Per Ørts Vinstrup, at landmanden skal være indstillet på at afgive kontrol og indflydelse til udefra kommende kompetencer, og at landmanden skal være åben for at se på de strategiske muligheder og mål, der opstilles af gårdrådsmedlemmer, der ikke har deres daglige gang på bedriften.

I forhold til gårdrådets sammensætning er det landechef Pernille Stenstrup Christiansens vurdering, at der skal tages hensyn til to helt afgørende parametre, dels de personlige egenskaber, dels de faglige egenskaber. Hun fremhæver, at både landmanden og gårdrådsmedlemmerne skal være bevidste om, hvor i livsfasen landbruget aktuelt befinder sig - opstart, udvikling eller afvikling/generationsskifte. En konsekvens af, at gårdrådet til enhver tid skal have de rette kompetencer, vil derfor nødvendigvis føre til, at der vil være nogen udskiftning i gårdråd.

Pernille Stenstrup Christiansen konkluderer, at det er slut med, at "lige børn" leger bedst - det er simpelthen ikke tilstrækkeligt ambitiøst. Om gårdrådets personsammensætning, negativt afgrænset, udtaler Pernille Stenstrup Christiansen:

- En stærk bestyrelse er ikke naboen, kollegaen, broderen eller en revisor - det er folk valgt ud fra virksomhedens aktuelt, konkrete behov i situationen, der fastlægger gårdrådets sammensætning.

Henrik Kudahl, landbrugschef, Vestjysk Bank. Pressefoto.

Professionelt gårdråd

Egentlig er der intet overraskende i de anførte ønsker til gårdrådets sammensætning. Der er jo tale om nøjagtigt de samme ønsker (krav), der stilles til en professionel bestyrelse uden for landbruget, vel vidende at mange bestyrelser også uden for landbrugserhvervet ikke opfylder kravene til en professionel bestyrelse. Det er af mange årsager direkte frarådeligt at operere med en tantebestyrelse. Det gælder i forhold til gårdrådsmedlemmernes erstatningsansvar, men hvad værre er - mit postulat: Ingen skal være medlem af en bestyrelse eller et gårdråd, uden at kunne tilføre virksomheden nogen værdi.

Jeg tillader mig at sammenfatte udtalelserne fra de tre landbrugschefer derhen, at pengeinstitutterne generelt er fortalere for gårdråd, forudsat at gårdrådene ikke besættes med nærtstående eller ordinære rådgivere, men besættes af eksterne folk med kompetencer såvel inden for som uden for landbruget, og hvor kompetencerne løbende tilpasses det behov, den enkelte bedrift aktuelt har. Ingen af de tre landbrugschefer er dog gået så vidt som til at foreslå, endsige kræve, at gårdrådsmedlemmernes funktionsperiode allerede fra start skal være tidsbegrænset. Det beror givetvis på en betragtning om, at det kan være vanskeligt på forhånd at forudse tidspunktet for behovet for udskiftning/supplering af kompetencerne i gårdrådet. Ikke desto mindre vil det efter min opfattelse være fornuftigt, at en forventelig tidshorisont for medlemskab af gårdrådet drøftes i forbindelse med det enkelte gårdrådsmedlems tiltrædelse af rådet, og at spørgsmålet om rådets sammensætning behandles i rådet, enten én gang om året eller i hvert fald hvert andet år.

I en senere artikel giver repræsentanter for landbrugets primære rådgivere deres syn på gårdråd.