Lyt til artiklen:

Forskning med rapsfrø i kvægfoder for at mindske metan

00:00
Hastighed: ???x
03:07

Sektordirektør Ida Storm fortalte på dagens kvægkongres, at mange kvægbrugere føler, at koen er blevet udråbt til én stor klimasynder.

- Et kg oksemørbrad er ifølge den måde Concito har valgt at regne på kilde til lige så klimabelastende som en køretur til Paris. Det regnestykke er vi bestemt ikke enige i. Og global opvarmning er ikke de danske køers skyld. Men den metan, som køerne bøvser, kan være en del af løsningen, sagde sektordirektør Ida Storm på dagens kvægkongres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På én typisk liter dansk mælk udgør metanen over 50 procent af klimaaftrykket. Derefter kommer bidraget fra produktion af foderet.

- Det vigtige her er, at det er metanen - ikke koen - der er problemet. Og det er rigtig vigtigt. For metanen kan vi faktisk gøre noget ved, samtidig med at vi kan beholde de mange positive egenskaber, som koen har. Og forskere og virksomheder over hele verden arbejder på løsningerne, fortalte sektordirektøren.

Biofiltre

Ida Storm fortale, at der grundlæggende er der to måder, kvægbrugere kan angribe metanudledningen på: En teknologisk, hvor man fanger metanen, eller en biologisk, hvor man forhindrer, at metanen bliver dannet

- Teknologisk er vi blandt andet med i udvikling og test af biofiltre, der nedbryder metan på meget omkostningseffektiv vis. Potentialet er en reduktion af den samlede udledning fra malkekøernes stalde og gyllebeholdere på 20 procent, fortalte Ida Storm under beretningen.

Tang i fodret

Et af de steder, hvor man virkelig forventer at kunne gøre en forskel i forhold til at reducere metanen, er tilsætning til foderet. Hvad sker der på det område, blev Ida Storm spurgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En hel del heldigvis. Et produkt testes på nuværende tidspunkt på Aarhus Universitet, hvor de også er i gang med at screene en hel masse nordisk og europæisk dyrkede tang-arter for at finde dem, der er bedst egnede til fodertilsætning, fortalte sektordirektøren.

- Og så er der Bovaer (3NOP) som muligvis bliver godkendt i 2021 af EU. Seges tester Bovaer i en besætning for at bliver klogere på, hvordan de små mængder skal tildeles. Det er vigtigt at få det tildelt rigtigt i praksis, for at få den ønskede effekt, sagde hun.

Der er stadig ingen, der kender priserne på nogle af disse produkter, så det er kun godt, hvis der kan blive udviklet mange forskellige produkter, så der kan blive konkurrence på prisen. Det må ikke blive dyrere, end markedet kan bære, understregede hun.

Forsøg med fedt i foderet

Sektordirektøren fortalte at man for tiden tester rapsfrø i 10 malkekvægsbesætninger med henblik på at reducere enterisk metan via mere fedt i rationen.

Det vurderes, at metanudledningen fra køerne kan reduceres med 6-8 producent ved at øge fedtandelen i foderrationen - og stadig være fodringsmæssigt forsvarligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I flere besætninger erstattes palmefedt med rapsfrø, hvilket også reducerer klimaaftrykket på mælken, da palmefedt har højt klimaaftryk med fra Malaysia eller Indonesien, fortalte Ida Storm.