Lyt til artiklen:

Medlemmerne får andel i rekordoverskud fra SLF

00:00
Hastighed: ???x
02:49

Sønderjysk Landboforening er kommet stærkt ud af 2020. For andet år i træk bliver der et stort plus på bundlinjen.

I det regnskab, som fremlægges på foreningens generalforsamling den 11. marts, er der et overskud på knap 3,4 millioner kroner - stort set identisk med resultatet i 2019-regnskabet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Med et nyt overskud, som et rigtig flot, og som understreger den stærke indsats, medarbejdere og ledelse fortsat præsterer, har vi i bestyrelsen besluttet, at en del af overskuddet skal komme vores medlemmer til gode. Det kommer til at ske ved, at vi vil give rabat på medlemskontingentet på sammenlagt 854.000 kroner, fortæller Christian Lund, formand for bestyrelsen i Sønderjysk Landboforening.

Reelt kunne regnskabet være endnu stærkere. Sønderjysk Landboforening blev tilbage i 2015 stævnet i en it-sag, og den sag er i 2020 afsluttet med et forlig, som har betydet omkostninger for SLF til sagen samt juridisk bistand på godt 1,6 millioner kroner. Omvendt har der været en fortjeneste i salg af biogasaktier på 540.000 kroner. Renset for udgifter i it-sagen, kontingent-rabatter samt aktiesalg ville regnskabet været endt med et overskud på omkring 5,2 millioner kroner.

rich-media-2
Christian Lund, formand for bestyrelsen i Sønderjysk Landboforening. Foto: SLF.

Øget kundetilgang

Direktør i SLF, Brian Lambertsen, glæder sig over, at der på trods af et år, hvor Covid-19 stjal megen opmærksomhed, har været tilgang af nye kunder og dermed øget efterspørgsel på rådgivning. Omsætningen er endt på lige knap 67 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 1,7 millioner kroner i forhold til 2019.

- Det er rigtig tilfredsstillende, at vi ikke bare har fået stabiliseret driften - men også oplever vækst. Ud over en stigning i indtægter fra rådgivning har vi også oplevet fremgang i resultaterne i de selskaber, hvor SLF er medejer. Det gælder eksempelvis Landbogruppen Sønderjysk ApS, Landbogruppen A/S, Syddansk Kvæg og SvineRådgivningen I/S, konstaterer direktøren.

Overskuddet på 2020-regnskabet er her i begyndelsen af 2021 fulgt op med en fortsat god udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har fået en god start på det nye år, og det skyldes ikke mindst en fortsat motiveret og dedikeret indsats af medarbejderne, som dagligt arbejder på at levere den bedste rådgivning og service til kunderne. Den fortsat positive udvikling vil også komme til at betyde, at vi skal i gang med at rekruttere flere nye medarbejdere, bebuder Brian Lambertsen.

I 2020-regnskabet er egenkapitalen i SLF styrket med godt ti procent til 33,6 millioner kroner. Sønderjysk Landboforening beskæftiger 95 ansatte.

rich-media-4
Brian Lambertsen, direktør i SLF. Foto: SLF.