Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Flere pesticid-forhandlere har overtrådt loven i 2020 end året før
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2020 gennemført kontrol hos 94 forhandlere af bekæmpelsesmidler, og kontrollen viste en større stigning i overtrædelser, skriver Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse.
Kemikalieinspektionen førte tilsyn hos 94 forhandlere og importører, heraf 17 mellemhandlere (importører, distributører og om pakkere), 10 forhandlere af meget giftige pesticider, 23 forhandlere af professionelle pesticider (grovvareforhandlere) og 44 forhandlere af ikke professionelle pesticider (bl.a. byggemarkeder og planteskoler).
Der blev konstateret overtrædelser i forhold til pesticider hos 34 af de 94 forhandlere, hvilket er en overtrædelsesprocent på 36 procent totalt set (både til professionelle og ikke professionelle brugere) og overtrædelsesprocent hos forhandlere til professionelle brugere er på 36 procent. Til sammenligning var overtrædelsesprocenten i 2019 for pesticidkontrollen 32 procent for totalen, og 23 procent ved forhandlere til professionelle brugere.
Tidligere godkendte midler
Stigningen i overtrædelserne skyldes blandt andet en risikobaseret udvælgelse af forhandlere til kontrol, hvor der i 2020 har været fokus på forhandlere, hvor der tidligere er set overtrædelser. De mest hyppige overtrædelser er fund af tidligere godkendte midler, der ikke længere må sælges, idet godkendelsen er udløbet, samt overtrædelse af reglerne om opbevaring af bekæmpelsesmidler.
Der ses også en stigning i antallet af sager, som overdrages til politiet, hvor antallet når op på cirka 13 sager for kontrollen i 2020, mens der i 2019 kun var fire sager, som udløste politianmeldelse. Inspektionen har haft fokus på at genbesøge nogle forhandlere, som tidligere har haft overtrædelser, og inspektionen har modtaget flere indberetninger om mulige ulovlige forhold, som vi efterfølgende har fulgt op på med kontrol.
Ved informationsmøder med branchen i januar i år fortalte Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion om, hvad vi typisk ser af overtrædelser i forhold til bekæmpelsesmidler, der ikke længere må markedsføres eller besiddes, eller midler der opbevares uforsvarligt.