Abonnementsartikel

Regeringen, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti har netop indgået en aftale om landdistriktsprogrammet 2009. Programmet indebærer en årlig pulje på 760 millioner kroner. Det skriver Fødevareministeriet.

Aftalen viderefører indsatsen for natur og miljø samtidig med, at den understøtter en fremadrettet udvikling i fødevareerhvervet. Og der er afsat væsentlig flere midler til opgaven end i den tidligere aftale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som noget nyt er der i aftalen taget initiativ til at styrke den effektorienterede forvaltning generelt i landdistriktsprogrammet.

Det vil sige, at de lokale aktionsgrupper skal kunne dokumentere en effekt af de projekter, som de sætter i gang.

I 2009 optages ny forhandling med henblik på udmøntning af landdistriktsprogrammet for den resterende periode 2010-2013.

Forhandlingerne vil have sammenhæng til regeringens oplæg om Grøn Vækst.Der bliver i alt afsat 760 millioner kroner.

Derudover kommer tilsagn med anden offentlig medfinansiering, som for eksempel Velfærdsministeriets puljer, kommunale midler og landbrugets fonde.