Lyt til artiklen:

Advokat: Hvordan sikres retssikkerheden, når råd affejer kritik?

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Når Det Veterinære Sundhedsråd afviser at kommentere på den kritik, der blev præsenteret for dem af Jacob Forman, der er advokat for dyretransportørerne og deres vognmænd, så må anklagemyndigheden på banen.

Det mener i hvert fald Jacob Forman selv. I begyndelsen af februar kunne han konstatere, at der fra andre dyrlægefaglige eksperter var store uenigheder i de konkluderinger, som Det Veterinære Sundhedsråd kom frem til i de retssager, hvor rådet indgår som ekspertvidne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rådet afviste efterfølgende at svare på kritikken, hvilket får Jacob Forman til at spørge undrende:

- Skal chauffører og vognmænd så blot finde sig i, at der ikke bliver taget stilling til den meget alvorlige kritik? Skal de acceptere, at sagerne blot fortsætter uden, at kritikken er blevet taget alvorlig? Og at de, som uskyldige dømmes skyldige, bliver dømt på et usagligt grundlag?

De udsagn, som Det Veterinære Sundhedsråd bidrager med, bliver ifølge Jacob Forman ofte tungen på vægtskålen, når det kommer til en dom.

Anklagemyndighedens ansvar

Det er her, at Jacob Forman mener, at anklagemyndigheden har et ansvar. Selvom myndigheden skal føre sager mod tiltalte, så har den også et ansvar. Det falder under retsplejelovens paragraf 96 styk 2.

- Denne regel slår fast, at anklagemyndigheden har en pligt til at sørge for, at uskyldige ikke dømmes i retten. Anklagemyndigheden skal i henhold til denne regel netop finde de punkter i sagen, som taler imod vedkommendes skyld, siger Jacob Forman.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og med den foregående kritik af Det Veterinære Sundhedsråd bør der ifølge advokaten være rigt grundlag for at understøtte chaufførerne og vognmændenes uskyld.

Hård kritik

Den kritik af Det Veterinære Sundhedsråd, der henvises til, går blandt andet på, at rådet i retssagerne udtaler sig om gris tilstand ved ankomst til slagteriet.

Men den eksterne gennemgang af de rapporter, rådet refererer til, kommer frem til en anden konklusion. Både på grund af uenigheder om vurderingerne, men også fordi, at rådet i flere tilfælde mangler dokumentation på det, der bliver sagt.

Det var dog ikke en kritik, som Det Veterinære Sundhedsråd ville adressere. Svaret dengang lød blandt andet således:

- Det Veterinære Sundhedsråd har ingen kommentarer til kritikken af Rådet. Rådet kan ikke kommentere på konkrete sager, ligesom Rådet ikke kan kommentere på eventuelle second opinions fremlagt i forbindelse med sagsbehandlingen.