John Deere regner med op til 20 procent fremgang på store landbrugsmaskiner i USA og Canada og i 2021 op til fem procent fremgang i Europa på tværs af John Deeres maskinsegmenter.

John Deere forventer en stigende indtjening for hele 2021-regnskabet på et niveau i nærheden af 31 milliarder kroner.

- Vi er stolte af vores succes med at gennemføre strategien og skabe en mere fokuseret organisation, der kan operere med større hastighed og smidighed, siger sagde John C. May, formand og administrerende direktør i John Deere.

- Som vores nylige præstationer viser, fører disse trin til forbedret effektivitet og hjælper virksomheden med at målrette sine ressourcer og investeringer på områder, der har størst indflydelse. På samme tid er vi opmærksomme på de fortsatte udfordringer forbundet med den globale pandemi, selv når vi øger fabriksproduktionen og intensiverer vores indsats for at betjene kunder. Vi er frem for alt forpligtede til at beskytte vores medarbejderes sundhed og velvære, siger den administrerende direktør.

I første kvartal af 2021 registrerede virksomheden nedskrivninger på i alt 50 millioner dollars før skat på visse langsigtede aktiver. Disse nedskrivninger blev udlignet af en gunstig indirekte skatteafgørelse i Brasilien på 58 millioner dollars før skat.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce