Værst ramte landbrug skal braklægge mere end 50 procent

465 mio. kroner. Det er den pris, landbrugserhvervet kommer til at betale for at opfylde nye vandområdeplaners krav til kvælstofreduktion i vandoplandene til henholdsvis til Vadehavet, Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord.

Tallet stammer fra analyser, som SEGES har udført for Sydvestjysk Landboforening, Jysk Landbrug, Herning-Ikast Landboforening, Holstebro Struer Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland.

Det skriver foreningerne i en pressemeddelelse.

Konsekvenserne på de enkelte landbrug vil være forskellige. Beregningerne viser, at der vil være landbrug, der skal braklægge mere end 50% af arealet. Braklægning vil medføre, at endnu flere vil få behov for afsætning af husdyrgødning. I de tre vandoplande vil det dreje sig om mere end 1.000 landbrug, som her vil få en meromkostning til transport. Disse meromkostninger skal lægges oven i de 465 mio. kr., der fremgår af den økonomiske beregning.

- Vandområdeplanerne udløser reelt en kamp på liv og død, siger formand for Jysk Landbrug, H.C. Gæmelke i en kommentar til analysen. Han omtaler kvælstofreduktionerne som "et kæmpemæssigt og livsfarligt eksperiment med landbruget."

Analyserne viser, at der f.eks. i vandområde Ringkøbing Fjord vil være behov for, at 47% af bedrifterne med mere end 100 ha i omdrift skal braklægge mere end 20 % og derudover drive den resterende del af arealet med 20% normreduktion. Det vil sige, at der kun må bruges 80 % af den kvælstofmængde, der ellers er tilladt. Det samlede resultat bliver en alvorlig produktionsnedgang, der også vil sætte dybe spor i følgeerhverv og hele den lokale økonomi.

- Jeg håber, disse økonomiske konsekvensberegninger vil vise politikerne alvoren i sagen, siger H. C. Gæmelke, der er meget kritisk over for det faglige grundlag for reduktionskravene. Han henviser til, at forskere har vurderet, at modelgrundlaget er behæftet med 86% usikkerhed, og at man tager afsæt i en helt forkert baseline.

- Man spørger sig selv, om effekten på vandmiljøet virkelig er proportionel i forhold til de voldsomme udgifter og den produktionsnedgang, landbruget bliver pålagt, siger han.