Lyt til artiklen:

Få overblik over ledig gyllekapacitet i frostvejret

00:00
Hastighed: ???x
01:00

Da udbringningen af husdyrgødning indtil videre er forhindret af frost og sne, kan der være behov for at finde ledige gylletanke i nærområdet.

På Landmand.dk er der lavet en ny funktion, hvor du kan se gylletanke indenfor 10 km fra din ejendom. Det kan give dig en idé om, hvor der kan være ledig gyllekapacitet indenfor rimelig køreafstand, skriver Landbrugsinfo.

Kortet med gylletanke er skabt ved brug af machine learning (billedgenkendelse), så der kan forekomme runde elementer, der ikke er er gylletanke. Det fremgår ikke af kortet, hvor meget gylle der er i tanken.

Når du henvender dig til ejeren af gyllebeholderen med ledig kapacitet, er det en god ide at spørge, om den lever op til sikkerhedskravene til gyllebeholdere, for eksempel om der er foretaget de lovmæssige beholderkontroller.