Lyt til artiklen:

Svagt faldende svinepriser i Kina

00:00
Hastighed: ???x
02:17

De kinesiske svinepriser har siden november måned haft en stigende tendens. Men i de seneste uger har der været en tendens til et stabilt eller svagt faldende prisniveau, skriver L&F Markedsnyt.

Ifølge det kinesiske landbrugsministerium skyldes de seneste ugers lavere priser, at slagtningerne på det seneste har været stigende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisstigningerne op til det kinesiske nytår har også været begrænset af, at myndighederne siden 17. december har udlagret mere end 150.000 tons grisekød fra statens strategiske lagre.

De kinesiske myndigheders seneste opgørelse af svinebestanden i slutningen af december viser en totalbestand af svin på 406,5 mio. stk., hvilket er cirka 90 procent af niveauet fra 2017. Bestanden af søer lå ved årets slutning på 41,6 millioner stk., hvilket er en fordobling i forhold til niveauet fra slutningen af 2019.

Myndighederne er derfor overbevist om, at slagtningerne af svin vil stige i løbet af året. Ifølge internationale nyhedsmedier, der citerer kinesiske markedsaktører, har den generelle sygdomssituation i svineproduktionen været et problem her i vintermånederne.

Ud over tilfælde af afrikansk svinepest i de nordlige provinser henviser man til en forværret situation for svinesygdommen PED (Porcine epidemic Diarrhoea).

- PED er ikke så slem for slagtesvin, men kan slå smågrise ihjel. Sygdommen rammer også nemmere de unge søer uden immunitet, udtaler en kinesisk veterinær, der er ansat ved en af de store svineproducenter i det sydlige Kina.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med så mange nye unge søer i denne vinter er sygdommen i stort omfang blevet videreført til deres afkom, udtaler han.

- Udbrud af afrikansk svinepest er aldrig helt stoppet. Og på det seneste har der også været andre sygdomme som PED i svineproduktionen, udtaler Pan Chenjun, der er senioranalytiker ved Rabobank.

- Den høje og stigende svinepris i december var for en del drevet af sygdomme i svineproduktionen. Hertil komme, at efterspørgslen efter grisekød steg op mod det kinesiske nytår, udtaler hun.