Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
En ond spiral blev brudt i Værebro Å
154 dage med oversvømmelse. Det var totalen for lodsejerne nær Værebro Å på Sjælland i 2015. I de foregående år blev der observeret flere og flere dage med oversvømmelser. Kort sagt - der var et problem med afvandingen i Værebro Å.
Sådan er det ikke i dag.
Efter et langt, sejt træk er det lykkes at få Værebro Å til at få vandet til at flyde igen. Der sker stadig oversvømmelser, men nu bliver vandet rent faktisk ledt væk i løbet af kort tid.
Én af dem, der har været med i arbejdet, er Søren Vestergaard fra Knardrupgaard. Han har selv jord ned til Værebro Å og ifølge ham, så har det taget sin tid at nå så langt, som man i dag er nået.
Men inden vi kommer så langt, skal vi lige tage et kig på forholdene fra før, der blev sat skik på åen.
Ingen vinder
Forhistorien for afvandingsproblemerne stikker langt tilbage. Ifølge Søren Vestergaard, der desuden er formand i det lokale ålaug, begyndte man i 2007 at opleve flere voldsomme oversvømmelser i ådalen omkring åen.
- Det lagde rigtig mange landbrugsarealer under vand. Så kan man tænke, at 2007 var en sommer med flere voldsomme skybrud og var måske bare en enlig svale, men det var det bare ikke, forklarer Søren Vestergaard.
Oversvømmelserne fortsatte og tog endda til. Det medførte, at man forsøgte at føre statistik i form af optællinger af antallet af dage med oversvømmelser. Det toppede som sagt i 2015 med de 154 dage, hvor åen gik over sine bredder. 104 dage i sommerhalvåret, og 50 i vinterhalvåret.
Det gavnede få, at Værebro Å havde så ringe en vandføringsevne. Lodsejerne, der blandt andet tæller flere landmænd som Søren Vestergaard, har på grund af de gentagne oversvømmelser ikke dyr til at gå på engarealerne. Kvæg, får og heste kunne ifølge Søren Vestergaard ikke holde til at græsse på de oversvømmede arealer. Afgrøder var en umulighed. Men også den vilde natur led et voldsomt knæk.
- Da dyr som kvæg, heste og får blev taget væk fra markerne, så ændrede naturen sig dramatisk fra enge til nærmest en monokultur. Det vil sige, at vi havde tagrør og pilekrat. Alt andet døde, fortæller Søren Vestergaard.
Den ekstreme tilbagegang i biodiversiteten ramte hårdt. Viber, lærker, fasaner og agerhøns forsvandt, det samme gjorde råvildtet. Ørredfiskene i åen var der også langt imellem. Tidligere var der områder med naturtyperne rigkær og ekstremrigkær. Det vil sige arealer med en helt speciel kalkholdig jordsammensætning, som udgør levesteder for mange sjældne plantearter blandt andet orkideer. Men alle disse arter forsvandt, hvor der tidligere var optællinger af mere end 20 sjældne plantearter.
Skik på grødeskæringen
Der skulle rettes op på tingenes tilstand. Ifølge Søren Vestergaard skulle der blot en ret simpel ændring i vandløbsvedligeholdelsen til, før man fik vendt udviklingen.
- Vi har hele tiden i vores ålaug haft troen på, at den her udvikling kunne vendes. Området må kunne bruges til noget brugbart, forklarer han.
Tidligere varetog Egedal Kommune arbejdet med at vedligeholde Værebro Å. Der fulgte man tendensen med ikke at grødeskære for meget, og det gav det føromtalte resultat.
Man begyndte nu at grødeskære med en mejekurv i stedet for fra båd. Vegetationen bliver nu klippet mere effektivt, hvor man efterlader skjulesteder for fisk og andre vanddyr.
Samtidig har man ændret i tidspunktet for grødeskæringer. Der er i regulativet for Værebro Å indlagt tre årlige skæringer, og dem bruger man nu, når det er nødvendigt i stedet for tre fastlagte datoer.
Den tidligere grødeskæringsmetode efterlod desuden også ofte nedklippede planterester, der nærmest fungerede som opsamlingsstationer for sand og mudder.
Alle vinder
Før ændringen i grødeskæring kunne vandmasserne simpelthen ikke nå at komme væk, før det næste regnskyl indtraf. Det medførte en ond cirkel, der medvirkede til, at drænrørerne i området heller ikke havde megen gavnlig effekt.
- I dag har vi et vandløb, som fungerer. Når det regner, så stiger vandstanden, men efter ganske få dage er vandstanden tilbage ved normalen, fortæller Søren Vestergaard.
Nu står lodsejerne i Værebro Å med et område, der kan bruges igen.
- Vi er kommet tilbage til normalen. Der er fisk i antal, vi aldrig har set før. Omkring vandløbet sætter lodsejerne dyr ud igen, hvilket har hjulpet insekter, fugle og andre dyr til at komme tilbage. Så skal vi skære ind til benet, så har vi en blomstrende biodiversitet, konstaterer formanden.
Kommunal drejning
Ændringen i grødeskæringsindsatsen medførte, at Egedal Kommune fik en ekstern partner, Hededanmark, til at stå for grødeskæringen i Værebro Å.
På den måde kunne man bruge tiden og ressourcerne bedre, da man i kommunen nu selv kunne føre opsyn med Hededanmarks arbejde. Det fortæller formand for Teknik- og Miljøudvalget i Egedal Kommune, Bo Vesth (V).
- Noget andet, vi gjorde, var at styrke dialogen mellem lodsejere, landboforeningen, lystfiskerne og naturfredningsforeningen. Vi fik simpelthen skabt en bedre proces, forklarer han.
For at det ikke skal være løgn, er man gået et spadestik dybere i arbejdet. Bo Vesth fortæller, at man har etableret et tværkommunalt politisk samarbejde for bedre at kunne arbejde helhedsorienteret på problemet med afvanding.
Nu kigger man på vandsystemet som en helhed på tværs af kommunegrænser. Det har blandt andet medfødt, at der er kommet digitale sensorer, der måler vandstrømningen hele vejen gennem systemet. Det giver mulighed for at varsle, når der kommer oversvømmelser, men vigtigst af alt giver det bedre mulighed for at identificere problemernes årsag.
For det er ikke nødvendigvis på Værebro Å-strækningen i Egedal Kommune, at problemet opstår. Det kan være længere oppe i systemet i en anden kommune.
Håbet med samarbejdet er faktisk, at man kan komme i betragtning til tilskud og blive udpeget til caseeksempel i fremtiden.
Spildevandet truer
Værebro Å er den mest bybelastede å i Danmark. Så når det regner meget i en af de omkringliggende byer, ender vandet i åen, og det endda indenfor få timer.
Det medfører en vis mængde skadelige stoffer, der bliver udledt i åen. Går åen over sine bredder, ender stofferne på markerne, hvor de slet ikke hører hjemme.
Derfor er det ifølge Søren Vestergaard vigtigt, at man i fremtiden får bedre styr på spildevandet, der ledes ud i Værebro Å. De miljømæssige kvalitetskrav i åen er ikke blevet forringet siden grødeskæringen er blevet ændret.
Under en tør sommer er omkring 90 procent af vandet i åen vand fra rensningsanlægget. Og selvom det er renset, er der stadig rester fra medicin, bilplejeprodukter og andet "godt", der ikke kan fjernes i rensningsprocessen. Derfor er det meget vigtigt, at man kan sikre vandføringen i sommerhalvåret, så den cocktail af kemikalier ikke ender på markerne.