Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Øget fokus på klovsundhed giver gode resultater
Klovbeskærer Piotr Walczak har fuld fokus på klove, men også på koens generelle trivsel. De sidste fem år har han koncentreret sig 100 procent om klovbeskæring og klovsundhed på den økologiske bedrift Sommerbjerg ved Gludsted - ejet af Mads Helms.
Den øgede fokus har givet synlige resultater for de 810 økologiske årskøer. Antallet af alvorlige klovlidelser er faldet markant på Sommerbjerg. I 2019 havde 14,2 procent af køerne svære klovlidelser som for eksempel hul væg og sålblødning. I 2020 var dette tal halveret til 7,9 procent med svære klovlidelser.
Driftsleder Johan Schelde Christensen er stolt af de fine resultater og tilskriver faldet af lidelser bedriftens klovbeskærer, som systematisk og dedikeret har nedsat antallet af klovlidelser.
- Han har stille og roligt opbygget en flot klovsundhed. Først som en interesse, men for fem år siden blev han certificeret klovbeskærer og gik 100 procent ind på opgaven. Jeg vil fremhæve hans systematiske tilgangen til klovsundhed. Han ser et problem, finder en løsning og går derefter videre til næste problem. Det startede med digital dermatitis, som han fik reduceret, dernæst gik han videre til sålblødninger og gik systematisk i gang med afvaskning af klove og opfølgning med beskæring i klovboks, siger Johan Schelde Christensen.
Piotr Walczak kom til Danmark fra Polen for 15 år siden og fik ansættelse på bedriften for 10 år siden. Løbende kom interessen for klovene og beskæring, og for fem år siden blev han udnævnt til Sommerbjergs egen klovbeskærer og er løbende blevet uddannet med kurser og har deltaget i både danske og internationale klovkonferencer.
Forebyggelse er mantraet
Piotr Walczak er god til rutiner og opfølgning. Hver tirsdag står han ved indgangen til malkestalden og kigger på køernes benstilling og gang. Netop her ved indgangen kan han spotte, om køerne har begyndende problemer med klovene.
Herefter bliver nummeret noteret, og allerede samme dag tager klovbeskæreren koen ind i beskærerboksen og vurderer problemets omfang.
- Jeg har stor fokus på forebyggelse. Jo tidligere, jeg kan spotte et problem, jo hurtigere kan jeg forhindre klovlidelsen i at udvikle sig. Jeg har løbende udviklet mit eget system, hvor jeg hele tiden kan følge med i, hvilke køer, der har hvilke problemer, og følge med i, hvilke typer problemer vi mere generelt har i stalden, fortæller Piotr Walczak.
Klovbeskæreren har sin egen arbejdsgang og følger ikke nødvendigvis anbefalingerne fra konsulenter. Han arbejder ud fra devisen om, at alle køer skal beskæres hver 100 dag, plus/minus enkelte dage.
Hans system betyder, at første beskæring er 50 dage efter kælvning, anden beskæring er 160 dage efter kælvning, tredje beskæring er 60 dage før kælvning på en gennemsnitlige ko.
Køer, der ikke bliver drægtige eller er udsætterkøer, bliver altid beskåret 100 dage efter sidste beskæring således, at de ikke bliver glemt og får lange klove.
Ved svære klovlidelser følger han op med to-tre beskæringer efter første beskæring, hvor der næsten altid er sat sko på.
- Vi er oppe på tre beskæringer pr. ko i hver laktation. Nu har vi kørt dette system i ét år og skabt rigtig gode resultater, som vi kan takke Piotr for, siger Johan Schelde Christensen, der har været driftsleder på Sommerbjerg i 4,5 år og selv deltaget i et to-dages kursus i klovbeskæring og har praktisk erfaring med klovbeskæring.
De gode resultater kan også ses på mælkeydelsen. Driftslederen fortæller, at for hver alvorlig klovlidelse mister bedriften cirka 15 liter mælk pr. ko - svarende til et tab på 30 procent.
Sommerbjerggaard kan fremvise en ydelse på 11.000 EKM pr. ko i årsydelse.
- Samlet set er vi det sidste år steget 300-400 EKM i årsydelse pr. ko. Vores livsydelse er steget fra 35.000 kilo EKM til nu 37.100 kilo EKM pr. ko. En stigningen, der er sket det sidste år. Stigningen skyldes en kombination af mange ting, hvor sunde klove er en væsentlig faktor, siger driftslederen.
Digital dermatitis
Én gange om ugen får samtlige køer vasket klovene med klovmiddel mod Digital Dermatitis ved indgangen til malkestalden.
- Vores andel af DD ligger på 15 procent, og det har faktisk været stabilt de sidste 4-5 år uden egentlig udbrud, så det er vi rigtig godt tilfreds med, siger driftslederen.
Bekæmpelsen af DD fremhæver Johan Schelde Christensen som et af de punkter, hvor klovbeskæreren har gjort en forskel.
- Piotr registrerer alt, simpelthen alt. Det kan betyde, at vores procentandel af for eksempel DD kan virke højt, men det er netop fordi, intet går ham forbi. En gang imellem kan vi godt lave lidt sjov med, at han kan være irriterende, fordi han ofte påpeger nogle ting, vi skal følge op på eller ændre på i stalden. Det kan være en defekt skraber eller for mange sålblødninger på grund af eventuel dårlig fodring, men han har næsten altid en vigtig pointe, som viser sig at give positive resultater, siger driftslederen.
De to har i samarbejde sat sig et mål om at nå ned på 10 procent DD i besætningen.
Mekaniske skader og stenskader
Klovbeskærerens systematiske tilgang betyder også, at han har fokus på andre faktorer end blot klovlidelser. Piotr Walczak har sat alle påvirkninger af klovene i system, hvor han registrerer for eksempel påvirkninger og skader fra mekaniske dele som skrabere, inventar og trapper. Han registrerer også påvirkninger fra sten og underlag, når køerne skal på græs om sommeren. Hvis køerne skal vandre lange afstande til de enkelte marker, kan det betyde mange stenskader og bløde klove, som kan være svære at beskærer. Derudover har han også fokus på infektioner i ben og den øvrige trivsel.
- Tidligere, da jeg startede med at beskære, var der ikke så meget fokus på værdien af god beskæring, men i dag synes jeg, mange er blevet opmærksom på, hvor vigtigt gode og sunde klove er for koens trivsel og dermed ydelse, siger klovbeskæreren.
Den øgede fokus på klovsundhed smitter også af på de øvrige medarbejdere, der også er opmærksomme på klove og ben. Hvis en ko ændrer adfærd, som kan skyldes klovlidelse, så tager de fat i klovbeskæreren, der hurtig kan hente koen ind i boksen til et klovtjek.
Klovbeskæreren fremhæver, hvordan arbejdet med dyrene er et teamarbejde, hvor det er vigtigt, at han som beskærer hele tiden har et samarbejde med driftslederen, de øvrige medarbejdere og de tilknyttede dyrlæger, så tingene ikke når at udvikle sig i negativ retning, og der bliver grebet ind i tide.
Ingen stress i stalden
Piotr Walczak har indrettet sin klovbeskærerboks i en hal, der ligger parallelt med løsdriftsstalden. På den måde kan han nemt hente kørerne ind, og han forstyrrer samtidig ikke de øvrige dyr i stalden med larm fra beskæringen.
Han fortæller, hvordan det giver en stille og fredelig arbejdsdag, hvor køerne i god ro og orden og uden stress går ind i boksen.
- De kender både mig og min stemme, så de følger sig trygge. Det er en vigtig faktor, som man ikke får, hvis man får klovbeskærer ude fra, siger han.
Piotr Walczak har et mål om at få svære klovlidelser i besætningen under fem procent.
Driftslederen roser indehaver Mads Helms for hans ledelsesstil.
- Han har givet os beslutningsmandat til at sætte dette i system og give mulighed for at lave de justeringer og investeringer, som vi vurderer er nødvendige, siger Johan Schelde Christensen.
