Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Biogas gør landsby CO2-neutral
På Spjald fjernvarmeanlæg står "Bertha" og producerer 8,5 millioner Kw strøm pr. år og laver varmt vand til byens radiatorer.
Bertha er en 16-cylindret V-motor, der kører på metangas. Den trækker en stor generator, og varmen fra motor og udstødningen sendes ud på byens fjernvarmenetværk. Motoren leverer, sammen med varmen fra udstødningen, 81 procent af byens varme. Resten af varmen kommer fra en kedel, der også kører på metangas og en smule naturgas.
97 procent af forbruget på Spjald fjernvarme kommer af metangassen fra Viftrup Biogas. Metangassen er produceret ved hjælp af afgrøder, der gror rundt omkring Spjald, og de afgrøder optager det CO2, som fjernvarmen udleder, og dermed er Spjald CO2-neutral by.
Karoline
Lidt udenfor Spjald ligger Viftrup Biogas, der i dagligt tale kaldes for "Karoline". Biogasanlægget producerer årligt 2,3 millioner kubikmeter metangas, og det hele sendes direkte ud til Spjald fjernvarme.
Knud Christensen, ejer af Viftrup Biogas, fortæller, at et biogasanlæg er ligesom maverne i en ko. Der skal foder ind i den ene ende, og der kommer gødning ud i den anden ende.
Karoline fodres dagligt med mellem 10 og 80 ton foder i den store blandemaskine. Blandingen består af majs, frøgræshalm, halm, efterslæt og dybstrøelse, og det blandes sammen med gylle i fortanken.
Fra fortanken bliver det "tygget" igennem af en knuser, inden det ryger op i den første tank - eller mave - på "koen". Samtidig med dette bliver blandingen også varmet op til cirka 52 grader, hvilket får bakterierne sat igang, og udviklingen af metangassen begynder.
De store tanke på biogasanlægget er altid fyldte, så imens at der pumpes en ny blanding ind i den første tank, sørger en ventil for at, der løber biomasse over i den næste tank. Et par pumper sørger for at holde niveauet oppe i de næste to tanke, og til sidst pumpes det overskydende gylle over i sluttanken.
Gyllen fra sluttanken leveres ud til de landmænd, der er også leverer gylle til biogasanlægget. Syv lokale landmænd leverer dagligt 140 ton gylle, og de får samme mængde gylle tilbage, som de leverer, fordi det indeholder de samme næringsstoffer som det, de kom af med. Gyllen, der kommer tilbage til landmanden, er endda bedre, for planterne kan bedre optage gylle fra biogasanlæg.
Når der dagligt tilføjes op til 80 ton foder i Karoline, så kommer der også et overskud af gylle ud i den anden ende. Det overskydende gylle aftager Viftrupgaard Agro, der driver 400 hektar planteavl og kører maskinstation for blandt andet Viftrup Biogas.
Viftrupgaard Agro ejes af Knuds søn Kasper Kvistgaard. Udover at aftage overskudsgyllen, sørger Viftupgaard Agro også for transport af gylle til og fra biogasanlægget, transport af dybstrøelse til biogasanlægget, samt at producere de afgrøder, der bruges i biogasanlægget.
Unikt samarbejde
Knud Christensen har i mange år gået med tanken om at bygge et biogasanlæg, men han har ikke kunnet se økonomien i det, før at Energiforliget i 2012 gjorde det rentabelt.
Planen med biogasanlægget var, at der skulle være noget godt i det for alle i området. Landmanden får en bedre gylle tilbage, får omsat dybstrøelse til gylle og kan komme af med dårlig halm og ensilage til biogasanlægget.
For fjernvarmeforbrugerne i Spjald har det betydet et fald i varmeudgiften på cirka 2.200 kroner pr. gennemsnitshusstand pr. år.
Det er selvfølgelig også vigtigt, at der skal være en forretning for selve biogasanlægget, for det kræver meget arbejde at passe og vedligeholde.
Og så var det også vigtigt, at det kunne hjælpe Viftrupgaard Agro med at være en rentabel forretning.
Affald fra markerne
Den eneste afgrøde, der er sået kun til det formål at bruges i biogasanlægget, er majs. Der bliver sået cirka 170 hektar majs, hvilket svarer til cirka ni procent af det, der kommer igennem biogasanlægget.
Det øvrige materiale, der bruges i Karoline, er dybstrøelse, frøgræshalm, almindelig halm, efterslæt fra frøgræsmarker og efterslæt af marker med udlæg. Derudover aftager biogasanlægget dårlig halm og ensilage efter behov.
Vedligeholdelse
Viftrup biogas kører en høj vedligeholdelsesstrategi, for det er vigtigt at anlægget ikke står stille, når hele Spjald er afhængige af biogassen herfra.
Alle gyllerørere i tankene er oppe til service én gang årligt, og der er altid en renoveret eller ny pumpe på lager, så der hurtigt kan skiftes ud, når den gamle pumpe ikke kan mere. Hovedpumpen, der er hele "hjertet" i anlægget, pumper dagligt op til 1.000 kubikmeter gylle, så den bliver hurtigt slidt.
Siden anlægget stod færdigt i 2016, er der tilføjet endnu en reaktortank for at udvide "maven" og komme op på 70 dages gennemstrømningstid.
Foderblanderen er også skiftet til en større model, så der nu kun skal fyldes op én gang i døgnet mod førhen to gange i døgnet.
Fakta
Bygget i 2016 af Lundsby.
Produktion: 2,3 millioner m3 biogas, direkte til Spjald Fjernvarme.
13.000 ton overskuds gylle til Viftrupgaard Agro.
Årligt forbrug:
50.000 ton gylle, fra 7 lokale landmænd.
4.000 ton dybstrøelse, fra 11 lokale landmænd.
Frøgræshalm af 130 hektar.
Almindelig halm fra 70 hektar.
Efterslæt fra 400 hektar.
Majs fra 170 hektar.
