Lyt til artiklen:

Valmet reddede roehøsten i 1980

00:00
Hastighed: ???x
03:45

Mogens Hansen, der ejer Ollerup Maskinstation ved Slagelse, stod med store udfordringer i slutningen af 1980.

Et meget vådt efterår var ved at gøre det stort set umuligt at færdes på markerne, og roehøsten var i stor fare for at drukne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ollerup Maskinstation havde udelukkende to-hjulstrukne Volvoer, og ingen af dem ville kunne trække den nyindkøbte Thyregod roeoptager igennem det våde føre. Og da Mogens Hansen er inkarneret Volvo-mand, syntes han kun at finde en Volvo 2654 som mulighed med firehjulstræk.

Han var bare nervøs for, at den ville være alt for tung og klodset og havde desuden også for små forhjul. Mogens Hansen havde set et par reklamer for en Valmet serie, og det var tydeligt, at de var bygget med store forhjul og god frihøjde.

Dengang var det ved at være en offentlig hemmelighed, at Volvo og Valmet skulle til at samarbejde, og de første Valmet'er var allerede ankommet til havnen i Aarhus. Mogens Hansen var meget ivrig efter at få fat i den Valmet 903 med firehjulstræk, der stod i Aarhus, og det lykkedes ham ad omveje at få den sejlet til Kalundborg.

På havnen i Kalundborg blev dækkene skiftet til en bedre type end standard, og så var 903'eren klar til at tage roer op med den nye Thyregod roeoptager. Thyregod optageren var den allerførste i Danmark med sideforskudt optagerhoved og opelhjul, og den gjorde det godt i den våde roesæson.

rich-media-2
Valmet 903'eren kostede 182.550 kroner, og der indgik en Volvo 500 i handlen. Foto: Uffe S. Kristensen.

1. November 1980 satte Mogens Hansen sin nye Valmet 903 igang i roerne, og den viste sig at være eminent til det våde føre. Den lave vægt, de store forhjul og den gode frihøjde gjorde at den kravlede stille og roligt igennem de bløde marker, og sad den en sjælden gang fast, måtte Mogens ud med Volvo 700'eren og trække Valmet'en fri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det rygtedes hurtigt at Mogens Hansen havde en traktor der kunne klare den våde roehøst, og der kom flere og flere roehøst opgaver ind til sættet. Valmet 903 med Thyregod roeoptager nåede dermed at runde 400 timer inden juleaften 1980.

- Jeg kan huske en nabo havde en Mercedes-Benz 1300 foran roeoptageren, men den var alt for tung og for små hjul, så den sad fast hele tiden, fortæller Mogens Hansen.

- Et andet sted vi tog roer op, var landmanden kørt fast i med sin grønthøster. Vi tog roer op imens vi kørte hen imod den fastkørte traktor, satte en kæde imellem traktoren og roeoptageren, og trak det hele med tilbage igen, imens vi stadig tog roer op, fortæller Mogens Hansen.

I 1991 blev Valmet 903'eren byttet med en Valmet 8100. Da havde 903'eren rundet godt 15.000 timer, og havde stort set fra ny kørt med 118 hestekræfter målt på PTO. Standard var 97 hestekræfter på motoren. Senere fortrød Mogens dog denne handel, og købte en lignende 903 til maskinstationen. Den har han stadig, og bruger den til maskinstationsarbejde.

Ollerup Maskinstation

Ollerup Maskinstation har eksisteret siden 1. november 1971, og har kun kørt Bukh, Volvo og Valmet. Ollerup eksistrer stadig, og har 50 års jubilæum i 2021. Mogens Hansen fylder 75 år i 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hver andet år blev roeoptageren byttet ud med en ny, og den handel foregik som regel til ungskuet i Herning. I 1982 gav Ollerup maskinstation 156.000 kroner for en Thyregod T4 med automatisk sideforskydning og opelhjul.

Mogens Hansen kan erindre at han blot syv år gammel pløjede med sin fars Fordson Klodsmajor på jernhjul.

rich-media-5
Bukh 403 er stadig en del af Ollerup Maskinstation. Foto: Uffe S. Kristensen.
rich-media-6
Volvo 230. Foto: Uffe S. Kristensen.
rich-media-7
Volvo 650. I 1974 kunne man købe en Volvo 650 for 64.000 kr. Foto: Uffe S. Kristensen.