Lyt til artiklen:

Tysk slagtesvinenotering fortsat uændret

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Situationen på det tyske slagtesvinemarked er ved at blive bedre. Ifølge den tyske interesseorganisation ISN blev udbudspuklen på det tyske slagtesvinemarked reduceret med 90.000 grise i forrige uge. Desuden er der for tiden kun mindre indskrænkninger i slagteaktiviteterne ifm. coronasmittede medarbejdere. Tyske markedseksperter forventer derfor, at udbudspuklen fortsat kan reduceres tydeligt på det tyske slagtesvinemarked i de kommende uger, skriver Danske Svineproducenter i en pressemeddelelse.

Priserne på kødmarkedet er p.t. stabile. I forrige uge var prisen for hele slagtekroppen uændret. Tyske markedsinteressenter er glade for, at lande som f.eks. Spanien og Danmark eksporterer en stor del af deres produktion til Asien, fordi det aflaster det europæiske marked. Nye impulser er for tiden ikke i sigte, men det kan hurtigt ændre sig, hvis restaurationsbranchen i nogle europæiske lande får lov til at åbne igen.