Lyt til artiklen:

Nyt studie: Grøn kost kan reducere CO2-udledningen med 86 procent

00:00
Hastighed: ???x
01:10

Et nyt studie fra Københavns Universitet er kommet frem til, at landbruget kan skære 86 procent af CO2-udledningen ved at skifte den store kødproduktion ud med mere plantebaseret mad. Det skriver Videnskab.dk.

Den store CO2-reduktion kræver blandt andet, at antallet af landbrugsdyr reduceres, og at der i stedet produceres langt flere plantebaserede fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsker i bæredygtig omstilling, Marianne Thomsen, har læst det nye studie og mener, at beregningerne er lige lovlig optimistiske. Hun tvivler dog ikke på, at der er store CO2-besparelser at hente ved at omlægge til mere bæredygtig produktion:

- Der er ingen tvivl om, at vi kan reducere emissionerne rigtig meget, hvis vi skærer ned på antallet af husdyr, siger hun til Videnskab.dk og påpeger, at hun godt kunne tænke sig, at forskerne også havde lavet nogle følsomhedsanalyser, der kan måle usikkerheden ved de forskellige scenarier, som de opstiller.