Lyt til artiklen:

Gyllevognen, som afløser den selvkørende gyllenedfælder

00:00
Hastighed: ???x
03:22

Midtjydsk Maskinstation har i flere år anvendt en selvkørende gyllemaskine til nedfældning af gylle i græsmarker. Men den blev efterhånden for dyr i drift, og derfor så Torben Rosenkilde sig om efter en anden løsning.

Svaret fandt han hos Gøma i Viborg, hvor han købte en 22 kubikmeter GG gyllevogn med hydraulisk hjultræk og lufttryksregulering. Sammen med en fronttank på tre kubikmeter blev den koblet sammen med en Fendt 936, der har fabriksmonteret dæktryksregulering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kombinationen af hjultræk på gyllevognen og mulighed for at kunne regulere dæktrykket på hele vogntoget gør gylletrækket til en værdig afløser for den selvkørende maskine, siger Torben Rosenkilde.

Kvalitet i græsmarken

Karsten Lund er fast mand på Fendt'en med GG 22HWD-gyllevognen, og han er imponeret over hjultrækkets effektivitet, og over hvor let hjultrækket betjenes.

- I terminalen indtaster jeg blot hvor meget jeg ønsker at hjultrækket skal trække, og herefter til og frakobler jeg hjultrækket fra joysticket. Når der nedfældes gylle i flade græsmarker, har jeg som regel hjultrækket til at stå på 15 procent, og på de mere kuperede marker øger jeg effektiviteten på hjultrækket, så jeg undgår, at hjulslip fra traktoren ødelægger græsmarken, forklarer Karsten Lund.

Når han kører i marken, sørger automatikken for, at tilpasse hastigheden på hjultrækket til fremkørselshastigheden, og det skifter også automatisk retning, når der bakkes med traktoren.

rich-media-2
Karsten Lund, roser betjeningen af det hydrauliske hjultræk, og finder det let at udnytte trækket både under normale omstændigheder, og når der er behov for at trækket booster. Foto: Gøma.

Hjultræk der rykker

I det tidlige forår anvender Midtjydsk Maskinstation GG 22HWD-vognen til at udbringe gylle på arealer, hvor der er risiko for våde pletter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Her kan man virkelig mærke at hjultrækket tager ved og overfører masser af effekt, så jeg kommer fremad uden for meget hjulslip på traktoren. Kommer jeg i problemer, og traktoren begynder at synke i, kan jeg som regel rede situationen ved at slå hjultrækket over på manuelt, og udnytte de ekstra kræfter når der bakkes, og hjultrækket booster, siger Karsten Lund.

Trods hjultrækkets effektivitet er han forbavset over, hvor lidt effekt det tager, og selv når anlægget booster, tager det ikke pusten fra traktoren. De få gange han er kørt fast, har han haft fornøjelsen af at kunne skifte retning på hjultrækket fra monitorens frikørsels-menu, og derved har han anvendt vognens hjultræk til at hjælpe traktoren baglæns.

- Hjultræk og lufttryksregulering giver os mulighed for at køre i det tidlige forår, hvor gylletankene er fulde, og gyllen derfor skal ud. Her sætter kunderne pris på vognen med de store hjul og det lave marktryk, og for os forlænger det sæsonerne på gyllevognen, siger Torben Rosenkilde.

Tysk kvalitet

Gøma anvender udelukkende aksler fra BPW, og på gyllevogne med hjultræk monteres der AGRO-turn drejbare aksler. Akslerne er med et unikt styreudslag, og roses af maskinstationerne for at være skånsom over for specielt græsmarkerne og for meget lave driftsomkostninger. Det er branchens kraftigste hjultræk, og når der skal servicers bremser, foregår det uden, at det hydrauliske system skal skilles ad. Akslerne kan TÜF-godkendes, og når hjulene monteres på akslen, lægger nagpladen til hele vejen rundt. Derved overføres belastningen til hele fælgpladen, og risikoen for revner i fælgpladen minimeres.