Lyt til artiklen:

Pumpe-fabrikant høster grøn initiativpris

00:00
Hastighed: ???x
02:32

I december fik den vestjyske virksomhed Landia A/S DI Midt Vests InitiativPris for sit bidrag til den grønne omstilling inden for produktion af pumper til blandt andet landbruget.

- Landia er i den grad med til at sætte både Lem og Midt- og Vestjylland på verdenskortet. Derfor er det oplagt, at de skal belønnes med vores initiativpris.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sådan lød det fra Tommy Rahbek Nielsen, næstformand i DI Midt Vest, da han sammen med den daglige ledelse af DI Midt Vest, Michael Jul-Nørup Pedersen og Gitte Brødsgaard Vesti, overrakte prisen til Landia.

Videre lyder bevæggrunden for prisen, at Landia gennem mange år har præsteret solide resultater, og har gennem produktudvikling og innovation bidraget til den grønne omstilling - og dermed CO2 reduktion - over hele verden.

- Landia viser med sin indsats, at grøn omstilling går fint hånd i hånd med vækst og nye arbejdspladser, fortsatte Tommy Rahbek Nielsen.

- Selvom vi primært er kendt for pumper, arbejder vi på udviklingsprojekter, der optimerer og integrerer de processer, hvori Landias pumper indgår. På den måde kan der reduceres en stigende del af både CO2 og energiforbruget til gavn for klimaet, siger administrerende direktør i Landia A/S Steen Buhl Larsen.

Udordrende år

Han lægger ikke skjul på, at 2020 har været et udfordrende år også for den globale virksomhed, der leverer produkter til kunder i hele verden og har kontorer i Kina, USA, Storbritannien og Tyskland. Men selskabet kom styrket ud af krisen, og han understreger, at Landia i løbet af det forgangne år, har arbejdet ihærdigt på at komme tættere på kunderne med det fælles mål, at sikre problemfri drift af pumper og omrørere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landia leverer pumpe- og omrøringsløsninger til mange forskellige brancher, hvoraf de vigtigste er landbrug, spildevand, biogasanlæg og fiskeindustri. Generelt vil man kunne finde Landias produkter, hvor der er et besværligt medie, som skal enten pumpes eller omrøres.

I dag har Landia datterselskaber i England, Tyskland, Norge og USA og eget salgskontor i Kina. Derudover afsættes Landias produkter i 45 lande verden over.

I dag er der yderligere fokus på at producere pumper, som bidrager til den grønne omstilling. Eksempelvis pumper til et vandrensningsanlæg i Severn Trent (Birmingham området), som medvirker til, at anlægget kan producere 30 procent mere grøn energi fra anlægget.

Landia er fortsat ejet af Ølgaard familien og Landia Fonden.