Forskningsprojekt førte til bedre forhold for slagtesøer

Hver uge slagtes over 5000 søer på Danish Crowns soslagteri i Skærbæk. Det er cirka halvdelen af dem, der slagtes i Danmark.

Inddrivning på slagteri efter transport dertil kan være en belastning for dyr, og især for slagtesøer, som er mere følsomme over for transportstress end de yngre slagtesvin, blandt andet fordi de er ældre, fordi forekomsten af skavanker er højere og fordi det oftere sker, at de slås under transporten.

Nu har resultaterne af en forskningsundersøgelse imidlertid ført til konkrete ændringer på soslagteriet, så søernes ankomst og drivning til ventefolde bliver mere rolig for både dyr og ansatte. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra DCA.

Dyrlæge Sanne Weinreich Christensen står bag undersøgelsen, som hun har lavet som studerende på efteruddannelsen "Master i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen" på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Sanne Weinreich Christensen er til daglig ansat på Danish Crown i Randers som ansvarlig for slagteriernes dyrevelfærd.

I forbindelse med sit speciale på masteruddannelsen valgte hun at undersøge, hvordan søerne drives ind på et soslagteri fra lastbilen til ventefoldene - og hvordan forhindringer undervejs kan påvirke søernes adfærd.

- Min forskning betød, at det var muligt at forbedre søernes forhold ved ankomst til slagteriet med ret få ændringer. Jeg præsenterede resultaterne for fabrikscheferne på Danish Crown. Ledelsen på soslagteriet i Skærbæk inviterede mig til at se på, hvad de kunne lave af ændringer på baggrund af mine observationer. Efter ændringerne er sket, har jeg besøgt virksomheden og fået fortalt af de ansatte, at de har haft en meget positiv effekt - både for dyrene og de mennesker der skal drive dem. Drivningen af søerne er blevet lettere, fortæller Sanne Weinreich Christensen ifølge meddelelsen.

De konkrete ændringer, der er sket i Skærbæk, begynder ved den 12 meter lange rampe, hvor chaufføren leder søerne fra lastbilen mod ventefoldene.

Her var der tidligere en afskærmning med åbne tremmer langs rampen, som betød, at søerne kunne få øje på andre dyr, hvilket let skaber stop i fremdrivningen og uro, fordi søerne begyndte at orientere sig mod de fremmede dyr.

Tremmerne er nu erstattet af en fast afskærmning, så søernes opmærksomhed kun retter sig mod de dyr, som de har været sammen med på lastbilen. Længere fremme på vejen mod ventefoldene skulle søerne passere et 90 graders sving, og dyrene kunne ikke se, hvad der gemte sig bag hjørnet.

Også det kunne føre til stop i drivningen og uro, hvilket kan få søer til at vende om og gå imod flokken tilbage mod lastbilen. Væggen ved hjørnet er nu skåret af så søerne kan se fremad.

Endelig var det tidligere sådan, at når en medarbejder havde drevet et hold søer mod ventefoldene, så var hans/hendes eneste mulighed for at komme tilbage til bilen efter det næste hold, at medarbejderen gik blandt de søer der stadig var på vej til ventefoldene - men imod deres retning. Også det kunne forstyrre søerne og sænke inddrivningen. Nu har slagteriet opsat en gangbro langs rampen, så medarbejderne kan gå ad den vej tilbage frem for at gå imod strømmen af søer.

Sanne Weinreich Christensen fortæller at både ansatte og chauffører i Skærbæk oplever ændringerne som meget positive. De skal drive mindre på søerne og ankomsten til slagteriet er blevet lettere for både dyr og mennesker.

- Generelt er man på slagterierne meget interesserede i at finde på gode løsninger. Forudsætningen er, at man som ansat er bevidst om, hvorfor søernes adfærd er som den er. Det har mine resultater kunnet hjælpe til med, og det er positivt, forklarer Sanne Weinreich Christensen og tilføjer, at resultaterne nu også indgår ved byggeriet af en helt ny ventestald på Danish Crowns slagteri i Blans.

Her bygges der fra start under hensyn til dyrenes adfærd under inddrivning. Sannes vejleder, seniorforsker Mette S. Herskin er også begejstret.

- Det er ikke alle vores undersøgelser, som får så stor effekt. Vi taler om OneWelfare, når man på samme tid kan forbedre forholdene for både dyr og mennesker. Samtidig er det herligt med dygtige studerende fra vores masteruddannelse, og at projektet så ovenikøbet fokuserede på udsætterdyr, som ikke altid får så meget opmærksomhed - det er da prikken over i'et, siger hun.