Lyt til artiklen:

Avance fra jordsalg får FirstFarms til at øge forventningerne

00:00
Hastighed: ???x
02:10

FirstFarms har underskrevet endelig salgsaftale på 77 hektar. Aftalen er gennemført med baggrund i betinget salgsaftale på samlet 1.675 hektar jord i Vestrumænien. Der er tidligere solgt 856 hektar, og der er således samlet solgt 933 hektar.

Det oplyser FirstFarms i en selskabsmeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den samlede salgspris forventes at udgøre 85 mio. kr. Den resterende del forventes gennemført i trancher over de kommende 9 måneder. Den i dag gennemførte tranche udgør 4 mio. kr. med en avance på 2 mio. kr.

Avancen ved det samlede salg forventes at påvirke EBIT med 40 mio. kr. Halvdelen af salget er gennemført i 2020. Salget i 2021 forventes derfor at påvirke EBIT med 20 mio. kr. i 2021.

Med det samlede salg styrkes FirstFarms' likvide beredskab med 85 mio. kr.

- Jeg er tilfreds med, at vi har realiseret næste etape af salget af jorden i Vestrumænien. Vi får realiseret og synliggjort en del af merværdierne fra vores jordportefølje og dermed vores reelle egenkapital, siger Anders H. Nørgaard, administrerende direktør i FirstFarms.

I regnskabet for 2019 havde FirstFarms en bogført jordværdi på 346 mio. kr. (9.200 hektar) med en vurderet dagspris på 615 mio. kr. Jordstrategien vurderes løbende i de enkelte områder, og hvorvidt jorden skal drives, udlejes eller sælges.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jorden er købt i 2007-2008 og har været drevet af FirstFarms de seneste 5 år.

Omsætningen i Vestrumænien udgør 5% af FirstFarms' samlede omsætning. Der har været fokus på udvikling af jordporteføljen, og driftsresultaterne har ikke været tilfredsstillende. Som en væsentlig del af FirstFarms' forretningsmodel er jordporteføljen blevet værdiforøget i form af omfattende grøftning, jordbytte samt forbedring af jordstrukturen.