Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Disse teknologiske fremskridt skal du holde øje med inden for landbruget
Denne artikel giver dig et indblik i de seneste fremskridt inden for landbruget og stiller særligt skarpt på robotter.
Førerløse traktorer
Det har været undervejs i lang tid, men efterhånden er mange firmaer kommet langt med at introducere førerløse traktorer. I længe har de ikke kunne matche præcisionen og evnen til at tilpasse sig til og forstå marken med landmandens, men det er nu tættere end nogensinde. Når denne teknologi en dag kan matche menneskets, vil landmanden kunne sidde i sin sofa og styre traktoren, der kan køre dag ud og dag ind uden at blive træt. Flere firmaer er allerede godt på vej med den komplet førerløse traktor, men ind til nu er mange startet på mellemvejen ved at producere semi-automatiske traktorer, der stadig har førerhus og mulighed for at køre automatisk, dog med en førers tilsyn.
Analyse af afgrøder
Der findes også robotter der vil være i stand til at analysere marken med teknologi som radarer og 3D-kort. Dette kan bl.a. bruges til at levere en analyse af afgrøden og levere data til landmanden. Denne data kan bruges til at hjælpe landmanden med at høste på det helt rigtige tidspunkt, hvilket optimerer høstens output markant. Mange landbrugsrobotter kan også scanne marker og bruge teknologien til at skelne afgrøder fra ukrudt og gøre kål på ukrudt på en langt mere præcis måde end der før har været, hvilket også er med til at skåne afgrøden.
Co2-neutrale markassistenter
Robotter kommer også I mindre udgaver, som over sigt vil kunne passe en mark og en afgrøde bedre end selv den bedste landmand. Farmdroid er en robot der ved hjælp af avanceret teknologi kan scanne marken og arbejde præcist herpå. Den kan så, den kan fjerne ukrudt og den kan tage roer op. Og den gør det hele uden at forurene med fossile brændstoffer, da den er drevet af solenergi. Dette er muligt, da disse robotter er relativt små i størrelse, og arbejder flere sammen om at passe markerne. Deres lille størrelse og vægt i forhold til den typiske traktor, hjælper i øvrigt på at skåne marken og afgrøderne.