Lyt til artiklen:

Klimatilpasning og bæredygtighed kommer i fokus i planteavlen

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Til årsberetningen hos Landbrug og Fødevarer, planteproduktion gik formand Torben Hansen og sektordirektør Troels Toft direkte til et stort fokuspunkt for fremtiden i dansk planteavl - klimatilpasning og bæredygtighed.

- Vi har meget potentiale, indledte Torben Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klimatilpasning og bæredygtighed er fremtiden. Vejen frem er store udbytter med en effektiv indsats og et begrænset spild. Det er danske landmænd allerede nogle af de bedste i verden til, fortsatte han.

Der blev især sat fokus på udtagning af landbrugsjord som en grundsten i omstillingen til et mere klimaneutralt landbrug, der stadig er målsætningen i 2050. Her understregede Torben Hansen, at det er en stor opgave, der ligger på relativt få landmænds skuldre, så derfor havde han et opråb til samfundet om hjælp:

- Der skal være fuld erstatning for landmanden. det er et samfundsproblem, så vi forventer hjælp til at løse udfordringen - vi kan ikke løse det alene, sagde Torben Hansen.

Derefter opfordrede formanden til samarbejde mellem landbruget, myndigheder og andre interessenter.

- Det vil være en skræmmende tanke, hvis politikerne selv skal finde løsningerne. Det giver god mening at være med til at skabe løsningerne sammen, lød det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kvælstof skal bindes

Efter Torben Hansens ord om emnet, tog sektordirektør Troels Toft ordet. Han udpegede to hovedområder, som landbruget skal arbejde med i fremtiden for at komme i mål.

Landbrugets klimapotentiale ligger i at reducere udledningen af klimagasser og i lagring af kulstof i jord med lavt humusindhold. Sidstnævnte kan vise sig at blive en gevinst for landbruget.

- Der er et betydeligt potentiale i t øge jordens kulstofindhold, da det udover klimaeffekten desuden vil forbedre dyrkningsikkerheden. Det kan blive en win-win, fortalte Troels Toft.

Desuden skal de danske afgrøder være grønnere en større del af året. Det giver en større fotosyntese, hvor særligt græs blev fremhævet som en stærk kulstofopbygger.

- Jo større biomasse, vi har over jorden, jo større biomasse er der under jorden. Et veludviklet rodnet i afgrøder og efterafgrøder er vigtigt for at øge både dyrkningssikkerheden og opbygge kulstof i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et konkret tiltag, der i denne sammenhæng blev fremhævet, var biochar. Her er Ringkøbing-Kommune i gang med at teste metoden, der går ud på at lagre biokoks fra eksempelvis halm i jorden. Det kan gøre det muligt at langtidslagre kulstof imellem 500 til 1000 år.