Lyt til artiklen:

Veganerpartiet fjerner krav om "lovlig og lødig" fra vedtægter: Vil kunne videredele ulovlige optagelser

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Tidligere stod der i Veganerpartiets vedtægter, at al aktivisme skal være lovlig og lødig, og at tilladelser skal indhentes.

Den del er fjernet fra Veganerpartiets paragrafer, skriver Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Veganerpartiets pressechef, Lars Corvinius Olesen, oplyser til Maskinbladet, at det blev ændret til en generalforsamling i 2019.

- Grunden til, at vi fjernede det, var, så vi kunne dele Extinction Rebellions opslag. De anmelder ikke deres begivenheder til myndighederne, inden de afholder dem, så derfor skulle vi ændre ordlyden, siger han.

Partiets leder, Henrik Vindfelt, fortæller til Ekstra Bladet, at det sker, fordi partiet vil have mulighed for at viderebringe ulovlige optagelser fra eksempelvis svinestalde.

- Det er for at vise danskerne, hvad der sker ude i staldene. Og vi må jo ikke komme ind, så vi er nødt til at gøre det sådan, at vi kan dele billeder, der er optaget uden, at der er givet tilladelse til det. Og så må man jo også ændre vedtægterne.

Henrik Vindfelt, der selv har en dom for ulovlig indtrængen på en svinefarm, understreger, at han ikke selv behøver at gøre noget ulovligt, fordi han allerede "har skaffet dokumentation for, hvad der sker i svinestaldene".