Lyt til artiklen:

LandboSyd lancerer ny HR-virksomhed

00:00
Hastighed: ???x
01:44

LandboSyd har fra årsskiftet søsat en ny virksomhed med fokus på alt indenfor HR rettet mod den professionelle jordbrugsvirksomhed. Alt-HR er det nye navn. Virksomheden har fokus på rekruttering, lønforhold, HR-rådgivning og arbejdsmiljø.

Det skriver LandboSyd i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har altid været gode til HR for landmænd i LandboSyd, og særligt de seneste år rigtigt gode til rekruttering af arbejdskraft til danske landbrug. Derfor er tiden komme til at sætte selvstændig fokus på denne forretning med målet om at blive den bedste HR-virksomhed rettet mod landbruget, siger LandboSyds adm. direktør Sune Aagot Sckerl.

Dennis Calender, som har været HR-chef i LandboSyd i ti år og arbejdet med HR hele sin karriere, har ved lanceringen af Alt-HR skiftet titel til direktør og får dermed ansvaret for at lykkes med ny kundetilførsel til forretningen. Der er i dag 11 medarbejdere i Alt-HR, men allerede nu er der opslået den første nye stilling som Teamansvarlig for rekruttering.

I tilknytning til Alt-HR er der etableret et advisory board, et råd, med kompetente kræfter inden og uden for landbruget til at spille ind med kunderettede og kommercielle ideer. Noget den nye direktør i Alt-HR ser frem til:

- Jeg er stolt af, hvor vi i HR er kommet til, og glæder mig over, at vi nu sætter HR i et ekstra gear med lancering af Alt-HR. Jeg ser frem til samarbejdet med det nye advisory board og til at yde den bedste rådgivning til vore kunder. Vi vil vise kant i rådgivningen for at tilsigte bedste sparring samt uvildighed for at optimere kundens virksomhed, siger Dennis Calender.