Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Store maskinnyheder 2020
Pendlervogne fra Blum Machinery
Vi kunne den 9. december 2019 fortælle, at Flarup Maskiner A/S har fået importen af pendlervogne fra Blum Machinery, til blandt andet kartofler.
Artiklen kan læses her.
Direktør for Flarup Maskiner, Jens Holland Flarup, fortæller at der kører én vogn i Danmark. Han fortæller også at behovet er der, fordi tankene på kartoffeloptagerne bliver ikke større, nærmere tværtimod, hvilket sætter krav til større frakørselskapacitet i marken.
Ploeger hos Brørup Traktor- og Maskincenter
Den 13. december kunne vi fortælle, at der hos Brørup Traktor- og Maskincenter kunne sparkes dæk på Ploegers selvkørende pick-up rive og gyllemaskiner.
Artiklen kan læses her.
Svend Aage Jensen, ejer af Brørup Traktor- og Maskincenter fortæller at der er solgt to fem-hjulede gyllemaskiner til levering i foråret 2021. Der er ikke solgt nogen selvkørende pick-up river i Danmark, der er dog interesse for den, og den har kørt en del demo-kørsel i løbet af 2020.
- Det har været stort set umuligt at demonstrere maskiner i 2020 på grund af corona, for der må jo ikke sidde to personer i kabinen, siger Svend Aage Jensen.
Svend Aage har store forventinger til Ploegers bugserede pick-up rive, der lanceres til græssæson 2021.
Gøma GG38
I en artikel fra den 17. december 2019, kan du læse at Gøma er ved at færdiggøre den første GG38 til det danske marked.
Du kan læse artiklen her.
- Der er indtil videre kun solgt den ene der er skrevet om i artiklen, til Staby-Rønbjerg Maskinstation, fortæller Tommy Svaneborg, sælger hos Gøma.
- Staby-Rønbjerg Maskinstation er vældig godt tilfreds med den, den har jo en enorm kapacitet når den sammen med fronttanken tager 41 M3 af gangen.
Seks-rækket aftopper fra Grimme
Grimme Scandinavian kunne i forbindelse med deres åbent hus arrangement i januar 2020, fremvise en verdensnyhed.
Den kan du læse mere om her.
Der er solgt seks styk i Danmark i 2020, hvilket salgschef Per Rasmussen er godt tilfreds med. Han fortæller at der er solgt flere til sæson 2021.
Kubota M6002 serie
Kubota fortalte i en pressemeddelse i februar, at der var en ny M6002 serie på vej.
Læs pressemeddelsen her.
Senere på året i oktober, havde vi endnu en artikel om lanceringen af M6002 serien fra Kubota.
Den kan du læse her.
Den danske importør Nellemann Machinery havde håbet at den ville lande i slutningen af 2020, men flere forsinkelser har gjort at den først kommer til Danmark i februar-marts måned.
- Den der kommer til Danmark i foråret, skal køre demo i 2021 med flere forskellige Kubota redskaber, fortæller Martin Hvidsten, produktchef for Kubota Danmark.
Steyr come-back i Danmark
I slutningen af april måned, kunne vi fortælle at vi ville komme til at se Steyr i Danmark. Peter Friis der står i spidsen for Steyr Europa, fortæller om de planer i denne artikel.
- Vi ligger i forhandlinger med nogle kandidater, og det er stadig en plan at Steyr kommer til Danmark, jeg kan bare ikke sige hos hvem og hvornår, fortæller Peter Friis.
JCB importør skiftede hænder
Pr. 1. maj skiftede importen af de engelske JCB maskiner hænder, og landede hos Brøns Maskinforretning ApS.
Du kan læse hele artiklen her.
- Det har været tungt at starte op som ny importør, i en tid hvor man også skal døje med Covid-19. Men til trods for det, har vi fået en fornuftig start, og har fået gang i salget af både traktorer og øvrig JCB maskiner, siger Henrik Svennild, sælger hos Brøns Maskinforretning.
Der er indtil nu fundet 9 JCB-forhandlere i Danmark.
Manitou teleskoplæsser
Den 28. juli havde vi en artikel om en danmarks premiere på Manitou's teleskoplæsser.
Du kan læse artiklen her.
- Salget er gået over al forventning, og der er lige nu udsolgt af modellen. Den er blevet rigtig godt modtaget, og har lukket et hul i markedet af store minilæssere, eller små gummigede, fortæller Dennis Faurby, markedschef hos Scantruck.
Hybrid-mejetærsker fra New Holland
CH er navnet på en ny hybrid-mejetærsker fra New Holland. Den kunne vi skrive om den 24. juli i denne artikel.
Senere på sommeren så vi den i marken, og det kom der denne artikel ud af.
- En god demonstrationsdag i Sverige i sommers satte gang i interessen og skriveriet omkring denne nye hybrid-mejetærsker. Den ligger i et segment vi kalder midt-rotor segmentet, hvor der årligt sælges 6-8 maskiner, fortæller Tonny Grønne, høstproduktspecialist hos New Holland.
Der er indtil videre solgt én CH-mejetærsker i Danmark, og der er planer om at én mere skal ud at køre demo i sæsonen 2021.
Massey Ferguson med nytænkt 8S-traktorserie
Langt om længe landede den første Masse Ferguson 8S i Danmark, og Morten Damsgaard var hurtigt ude den 13. december for at lave en PowerGear preview på den.
Den kan du se her.
- Derfor er det også glædeligt, at vi allerede har solgt den første håndfuld til danske kunder, som kan se frem til at køre forårsarbejdet i møde med den nye 8S-serie, fortæller den danske produktchef, som påpeger, at der ankommer omkring 10 traktorer til de danske Massey Ferguson forhandle over hele landet inden årets udgang.
Læs artiklen her.
Massey Ferguson 8S modtag prisen som årets traktor, ved en online kåring.
Den kan du læse her.
Der vil senere komme en fuld PowerGear test af denne traktor, glæd dig.
Valtra lancerede G-serien
Den 28. august kunne vi fortælle, at der kommer en helt ny serie fra Valtra, kaldet G-serie. Den spænder over fire modeller på 105-135 hestekræfter.
Du kan læse artiklen her.
Jeg har haft fornøjelsen af at lave en PowerGear test på en Valtra G105 med Ålø frontlæsser på, og den test kan du se på maskinbladet i marts måned.