Lyt til artiklen:

L&F glæder sig over Brexitaftale

00:00
Hastighed: ???x
01:25

Den netop landede Brexit-aftale hilses glæde af Anne Arhnung, direktør i Landbrug & Fødevarer.

- Det er meget glædeligt, at vi nu har en aftale mellem EU og UK om de fremtidige relationer. Det er en stor lettelse at disse historiske og vanskelige forhandlinger er landet på en balanceret måde der skaber mere ro og begrænser den usikkerhed, som har eksisteret blandt virksomheder, som eksporterer til England, siger hun.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Anne Arhnung pointerer dog, at vi endnu ikke kender det nærmere indhold i aftalen.

- Men vi er meget tilfredse med, at der ikke indføres told og kvoter på fødevareområdet. Det er helt afgørende, at vores fremtidige samhandel kan fungere så smidigt som muligt - og høje toldsatser havde været ekstremt skadeligt, siger hun.

Hun udtrykker også solidaritet med de danske fiskere og konstaterer, at aftalen på det område er bedre end frygtet.

- Men vi støtter naturligvis vores kollegaer i fiskerisektoren om at finde de bedste løsninger, så det er et område, der skal undersøges nærmere og findes gode fremtidige modeller for, siger Anne Arhnung.

Hun tilføjer, at Landbrug & Fødevarer nu vil bruge de nærmeste dage til at studere aftalen mere indgående.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi håber på et stærkt og positivt samarbejde og fortsat stor samhandel med UK, siger hun.