- Svært at tro på minkene nogensinde bliver gravet op

I sidste uge blev der truffet en politisk aftale om at vente til maj med at opgrave de mange mink, som nu i en måneds tid har ligget i massegrave i Nørre Felding og Kølvrå.

Denne aftale møder ikke megen forståelse hos Flemming Hedegaard, der er repræsentant for borgergruppen og bosiddende i Nørre Felding. Han er til daglig direktør i rådgivningsfirmaet Byggeri & Teknik, hvor han også fungerer som teknikrådgiver.

En af politikernes bevæggrunde for at vente så længe med opgravningen er, at minkene til den tid vil være fri for smitte, og at de dermed kan håndteres som almindeligt, risikofrit affald.

- Jeg har svært ved at tro på, at vi har en virus, der er så sejlivet, at den skulle kunne overleve så længe, siger han og indskyder, at minkene tilsyneladende ikke var så smittefarlige, da de blev gravet ned:

- Jeg var tilstede flere gange under nedgravningen, og de eneste personer, der bar værnemidler, var dem, der sad i maskinerne og beskyttede sig mod de store mængder kalkstøv.

Han undrer sig over, at man ikke lader en gravemaskine stikke en skovl i jorden for at undersøge, om de døde mink stadig udgør en smittefare. - Der er jo ingen i hele verden, der kan svare på dette, før det er blevet undersøgt, siger Flemming Hedegaard og fortsætter:

- Jeg kunne spørge de første ti entreprenører og maskinstationer i området, om de vil være med til dette, og jeg tror de alle ville svare ja.

- Og hvis der så viser sig ikke at være nogen smittefare, så er det bare med at komme i gang med at grave dyrene op. Man kan brænde dyrene af i etaper efterhånden som der opstår ledig afbrændingskapacitet.

Virus er død efter en uge

Flemming Hedegaard henviser til et lille studie, der er udført af forskere på University Medical Center Hamburg-Eppendorf i Tyskland. Studiet viser, at døde mennesker kan smitte med coronavirus i flere dage efter at døden er indtruffet. Undersøgelsen omfatter 11 personer, der var meget syge med Covid-19 og efterfølgende afgik ved døden. Ligene fik podet næsen med faste intervaller, og op til en uge efter føden var der spor af coronavirus.

Artiklen kan læses her.

- Selv om undersøgelsen ikke handler om mink, må den da pege i retning af, at virus ikke kan være levedygtigt i en død organisme en måned efter, at døden er indtruffet.

- Men jeg tror, at det eneste denne aftale går ud på er at købe sig tid. For når vi kommer til maj måned tør jeg godt vædde hvad det skal være på, at så bliver de alligevel ikke gravet op.

- Jeg har talt med folk, der har lidt indsigt i dette, og de siger, at mindre dyr med mere spinkle skeletter er mellem tre uger og tre måneder om at blive så nedbrudt, at der kun er skind og ben tilbage. Tager man et lidt større dyr som en mink, så vil der heller ikke være meget tilbage af dette efter et halvt år, mener Flemming Hedegaard.

Til den tid mener han også, at de iltfrie processer med fermentering af kadaverne også vil være et overstået kapitel.

Man vil ikke betale

- Det handler om, at man ikke vil betale, hvad det koster at løse opgaven, så der ingen risiko er for miljøet, for det ville betyde, at man skulle grave minkene op nu og lægge dem i et mellem-deponi.

- Dette kunne gøres på flere måder. Lokale landmænd har tilbudt rigeligt med plads i overdækkede gylletanke, eller der kunne graves en stor lavning, som kunne dækkes med en membran, hvorpå minkene kunne ligge, indtil de kunne sendes til forbrænding. Eller man kunne udnytte oplagringspladser med benton- eller asfaltdække, og hvor man har styr på vandafledningen, så kropsvæskerne er under kontrol.

- Men det vil være en dyrere løsning, og der vil blive udfordringer med omlæsning fra for eksempel en overdækket gylletank, lige som der vil kunne kommer lugtgener. Men ingen af disse konsekvenser kan i alvorlighed måle sig med den risiko, der nu er tilstede for en forurening af grundvandet og det øvrige miljø, påpeger Flemming Hedegaard.

- Men nu vil miljømyndighederne så i stedet lave et fint overvågningsprogram som gør, at man kan følge udsivningen af kvælstof og fosfor derude. De påstår at kunne minimere risikoen med noget dræn, og hvis det så alligevel skulle komme i grundvandet, så kan man pumpe det væk. Men man kan jo ikke dræne det væk, som siver lodret ned.

- I maj vil de så kunne tage de sidste målinger og sige, at de fine afværgeforanstaltninger har vist at de virker, og at man kan begrænse forureningen i et lokalt område. Og så vil der jo ikke være nogen grund til at grave minkene op.

- Dette gør mig rasende, for jeg synes det vidner om, at man er ligeglade med vores tryghed og sikkerhed. Jeg hører fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) og GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, red.) at man kan gøre rigtig meget for at styre udsivning og afgasning fra for eksempel gamle lossepladser. Det er sikkert rigtigt.

- Men jeg synes ikke, at myndighederne ligefrem har gjort sig fortjent til vores tillid, når man tager hele hele minksagens forløb i betragtning. Derfor vil vi i fællesskab med borgerne i Karup kæmpe videre for, at der kommer en bedre løsning, lyder det fra Flemming Hedegaard.