Automatisk oplæsning:

Er urørt skov en ny mink-gate

00:00
Hastighed: ???x
00:00

75.000 hektar urørt skov vil give øget CO2 udledning og skovindustrien vil miste 7 milliarder i omsætning årligt.

- Den vedtagne beslutning om urørt skov er altså en betydelig større katastrofe for skovbrugserhvervet end selv de største naturkatastrofer erhvervet har oplevet, siger Niels Juhl Bundgaard Jensen, pensioneret statsskovrider i denne artikel.

- Artiklen er rystende læsning. Lea Wermelin er i færd med at ødelægge 75.000 hektar skov, som ellers kunne have produceret træ for henved 7 milliarder kroner.
Samtidig får hun øget udledning af CO2 betragteligt, i stedet for at binde CO2, samt øget risikoen for voldsomme billeangreb på andre skove, skriver Gunner Buck, tidligere pressechef for Agromek, i en mail til Maskinbladet.

- Biodiversiteten bliver ifølge den pensionerede skovrider ikke forbedret, og den er i øvrigt ikke så ringe, som den bliver fremstillet. Han skal da vist være glad for, at han er pensioneret, ellers er der nok en miljøminister, som ville fjerne ham fra jobbet.

- Er Lea Wermelin i færd med at ramme skovbruget efter samme læst, som statsminiisteren med flere har udryddet den danske minksektor?? spørger Gunner Buck.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Urørt skov belaster klimaet

Når et træ vokser, optager det CO2 og binder det i træet. CO2 fra træet bliver først frigivet i det øjeblik at træet brændes, eller rådner.
Træ der bruges i byggeri, binder derved CO2 al den tid det bruges der.

Når træet brændes som biomasse eller affaldstræ, frigives den samme mængde CO2, som hvis det var rådnet op i skoven.

Over tid vil CO2 effekten af de 75.000 hektar urørt skov udgøre manglende binding af 750.000 ton CO2 ved en gennemsnitstilvækst på ti kubikmeter pr. hektar pr. år svarende til CO2 udledningen fra 125.000 personer årligt.

Hvis man antager en gennemsnitlig bruttopris på 300 kroner pr. kubikmeter bliver værdien af de mistede hugstindtægter ved udlæg af de 75.000 hektar urørt skov på 75.000 hektar X 300 kubikmeter X 300 kroner = 6,75 milliarder kroner. Dette tab vil fremkomme over en årrække, i takt med at de enkelte arealer bliver hugstmodne. Hertil kommer et årligt løbende tab på 75.000 hektar gange ti kubikmeter gange 300 kroner = 225 millioner kroner.

Den urørte skov udgør en potentiel fare for store billeangreb og dermed udbredt skovdød, hvis man har sådanne arnesteder for dårlig skovtilstand stående. I dag kontrollerer vi billefaren ved kontrolleret bekæmpelse af biller for at undgå skovdød.