Fokus på markdrift med mindre brug af pesticider

Et 4-årigt EU projekt ved navn IPMWORKS løber fra 1. oktober 2020 til 20. september 2024 med Aarhus Universitet som tovholder på den danske deltagelse. Djursland Landboforening og Velas er med, og de er de eneste to danske landboforeninger, som skal levere praktiske erfaringer til projektet i samarbejde med en række landmænd.

Projektet har til formål at øge kendskabet til og ikke mindst brugen af de såkaldte IPM-principper i markdriften. Bruger man disse principper, kan det nedsætte brugen af pesticider.

Djursland Landboforening søger lige nu landmænd med særlig interesse i plantebeskyttelse til at deltage i en nyoprettet erfagruppe.

- Det er vigtigt, at deltagerne er engagerede og interesserede i planteavl med fokus på minimering af pesticidforbruget - særligt fordi projektet strækker sig over fire år. Til gengæld kan de være med til at præge og forme måden at drive planteavl på fremadrettet, fortæller Charlotte L. Udsen, som er planteavlskonsulent i Djursland Landboforening. Hun er i samarbejde med planteavlskonsulent Christina H. Siegumfeldt tovholder på projektet i landboforeningen.

Djursland Landboforening har et ønske om at finde 8-10 landmænd, som kan indgå i en gruppe. De kommende deltagere skal naturligvis have lyst til at deltage i et netværk med fokus på fremtidens dyrkning, og så skal de være engagerede og åbne overfor nye og anderledes måder at praktisere planteavl på.

- Så er det vigtigt, at man har lyst til at fortælle om sine ideer og resultater. Det er simpelthen en forudsætning for at være med, forklarer Charlotte L. Udsen.

Skal være værter

Foruden at deltage i netværksmøderne, skal deltagerne være villige til at være værter for en "Åben markdag" en enkelt gang i løbet af forløbet, deltage i møder hos kollegaerne og villige til at anlægge demoforsøg, hvor forskellige tiltag eller strategier sammenlignes.

Det er ikke første gang, at Djursland Landboforening har udmærket sig i forsøg, som skal mindske brugen af pesticider. For et par år siden havde de et større projekt om resistent rajgræs, og de var én af de første landboforeninger, som målrettet så på, hvordan resistent rajgræs kan bekæmpes uden kemi.

- Vi kommer i fremtiden til at skulle bruge langt mindre kemi. Hvis man som landmand har lyst til at arbejde målrettet med disse strategier, så har man her muligheden for at være med i front og være med til at udvikle dem. På den måde kan man allerede være i gang, inden det bliver et krav, mener Chalotte L. Udsen.