Abonnementsartikel
Dyrkning af biomasse til energiformål kommer nemt til at stå i skudlinjen midt i snakken om fødevarekrisen. Som Niclas Scott Bentsen, fagkonsulent ved Skov & Landskab, bemærkede på Bioenergidagen 2008, kan biomasse som energibærer fremstilles i et mindre smigrende lys.
- Planter er ikke specielt effektive solfangere, så man kan hurtigt vise beregninger, som slår fast, at solpaneler og vindmøller bedre kan betale sig i forhold til at omdanne solenergi.
- Men man må bare ikke overse, at biomasse kan så meget andet, nævnte Niclas Scott Bentsen.
Han mener, at biomasse til energiformål slet ikke er til at komme udenom, hvis statsministerens nye grønne mål om uafhængighed af fossile energikilder skal opfyldes. Dog skal man huske, at biomasse ikke løser hele landets energibehov ved et trylleslag.
Uudnyttet potentiale
- Skal Danmark være helt fossilfrit i 2060, viser beregninger, at det er påkrævet, at biomasse leverer energi i størrelsesordenen 270 petajoule. Det er en hel del i forhold til de 90 petajoule, som biomassen i øjeblikket står for, sagde Niclas Scott Bentsen.
Men udfordringen er trods alt ikke umulig, og Niclas Scott Bentsen understreger, at der både nationalt og internationalt er et betydeligt uudnyttet potentiale.
- Vi laver få energiafgrøder i dag. Vi har en nettoeksport af korn, som man kan diskutere det hensigtsmæssige i. En hel del halm bliver blot liggende på markerne og en hel del lavbundsarealer, hvor man med fordel kunne dyrke flerårige energiafgrøder, bliver slet ikke udnyttet i dag.
- På grund af forskellige problemstillinger er det desuden kun fire-fem procent af husdyrgødningen i Danmark, der anvendes til biogas. Så vi har her i landet et meget stort potentiale for at øge energiproduktionen på basis af biomasse, pointerede Niclas Scott Bentsen.
- Biomasse til energi er i dag i vid udstrækning et biprodukt fra anden produktion, dog med undtagelse af afgrøder som raps og pil. Men hidtil har forædlingen rettet sig mod andre aspekter end energiudnyttelse. Her skal energi altså højere op på dagsordenen, understregede han.
Stadig svære spørgsmål
Han fremhæver afgrøder som roer, jordskokker, majs-helsæd og træafgrøder som pil og elefantgræs som oplagte muligheder for at yde et større biomasse-bidrag til energiproduktionen.
- Det er selvfølgelig vigtigt at slå fast, at der ikke findes nogen vidunderafgrøder, medgav han.
- Men vi kommer ikke udenom, at vi skal passe godt på det vand, vi har. Vi skal så vidt som muligt bevare kulstoffet i jorden, og vi skal have mere effektive opsamlere af næringsstoffer. Her vil et større fokus på anvendelse af biomasse give os muligheden for at sammensætte hensigtsmæssige systemer, sagde Niclas Scott Bentsen.
- Der kan debatteres længe om, hvorvidt vi vil ofre hele eller dele af fødevareproduktionen for at forfølge energiproduktionen.
- Men vi kan konstatere, at biomasse tilfredsstiller en lang række behov gennem hele produktionskæden, og det handler så om at målrette dyrkningen af biomasse til energiformål til de områder, hvor der ikke findes gode alternativer, såsom transportsektoren, konverterings-sektoren altså varme, køling og kraft-varme, og husholdningerne, pointerede Niclas Scott Bentsen.
