Lyt til artiklen:

Debat: Hvor meget skal danskerne betale for minkskandalen?

00:00
Hastighed: ???x
02:53

Mink-sagen har på mange måder været et ulykkeligt forløb. Et erhverv har måttet se sig afviklet på en brutal måde, og for mange ser fremtiden usikker ud. Det ændrer dog ikke på, at det var på høje tid, da regeringen den 4. november beordrede aflivning af alle cirka 16 millioner danske mink. En produktion, som allerhøjst skulle have været en niche, men havde udviklet sig til verdens største. Produktion af mink er af mange gode grunde allerede forbudt i mange lande.

Fagligt set burde beslutningen om aflivning være truffet langt tidligere, så det kunne være foregået stille og roligt, med mindre risiko for økonomi og grundvand, og i henhold til en klar politik for husdyrhold. Det er fordi vi i mange år har vidst, at intensiv produktion af mink, fjerkræ og svin skaber gode betingelser for fremkomst eller forværring af alvorlige zoonoser som svineinfluenza og COVID-19. Således var rettidig omhu for længst blevet umulig d. 4. november, og den principielt ansvarlige beslutning om at aflive alle mink for bl.a. at forhindre mutationer af SARS CoV 2 blev desværre skæmmet af at den fornødne lovhjemmel for beslutningen først blev tilvejebragt efter aflivning var igangsat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det har i sagens natur gjort processen mere ulykkelig for de involverede parter end den kunne have været, havde myndighederne udvist rettidig omhu. Dette bør dog ikke aflede fokus fra, at det var den rette beslutning at træffe, da minkproduktionen satte hele befolkningens sundhed på spil. Vi kan derfor på ingen måde tilslutte os oppositionens og visse landbrugsorganisationers forsøg på at udnytte sagen til egen politiske eller økonomiske vinding .

Nedgang siden 2013

Regeringens befaling rammer minkavlerne forskelligt, fordi de som landmænd har drevet deres virksomheder forskelligt. Overordnet set har branchen dog siden 2013 oplevet markant nedgang. Kompensationen vil derfor være en ulykke for nogle men en gylden redningsplanke for flere. Den danske befolkning er ikke tjent med at betale for at forgylde et økonomisk trængt, for ikke at sige ødelagt, erhverv midt i en global økonomisk krise. Derfor bør kompensation afspejle erhvervets økonomiske status gennem flere år og ikke priserne helt tilbage fra 2013.

Det bliver ikke nemt for myndighederne at afgøre de enkelte kompensationer. Men vi ved, at det ikke bliver billigt for statskassen og det bør give anledning til at stille krav til andre sårbare intensive husdyrproduktioner, såsom vores store svineproduktion. Det vil få større økonomiske konsekvenser, hvis den rammes i samme omfang som minksektoren, selvom også den side af sagen er til at overskue.

De store husdyrproducenter bør som minimum være forpligtede til at indgå i egnede forsikringsordninger, så det ikke er den danske befolkning, der betaler for gildet når konsekvenserne rammer.