Lyt til artiklen:

Borgmestre vil have gravet mink fra massegrave op

00:00
Hastighed: ???x
00:48

Viborg og Holstebro kommuner vil have gravet døde mink op, som ligger i massegrave, og brændt dem.

Det fortæller borgmestrene til Jyllands-Posten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De vil have gravet minkene op, fordi de frygter for de sundhedsmæssige konsekvenser.

- Vi har tidligere set, at man har gravet dyr ned, hvor man først har vurderet, at det var ufarligt, og senere er det kommet frem, at det har konsekvenser. Det er lidt en tikkende bombe at have sådan noget liggende i jorden i forhold til drikkevand og den slags, og det gør vores borgere utrygge for fremtiden, siger borgmester i Viborg Kommune, Ulrik Wilbek (V).

Hans Christian Østerby (S), borgmester i Holstebro Kommune, bakker op og kritiserer, at myndighederne ikke har kommunikeret bedre ud.