Abonnementsartikel
Slagterierne og svineproducenterne ser ud som om, de i øjeblikket har svært ved at finde ud af, hvilke ben, de skal stå på.
Nogle bukker under og andre strides.
Det viser de seneste ugers nyheder fra den trængte branche.
I sidste uge kom nyheden om, at Danish Meat Company lukker, og det samme gjorde et mindre fynsk slagteri for få uger siden.
Hos Danish Crown blev et forslag om en ny bonusordning stemt ned af oprørske repræsentanter, og bestyrelsen måtte sætte sit mandat på spil i en afstemning om et forslag fra et repræsentantskabsmedlem om at der skal stilles tørre krav.
Og for første gang nogen sinde har Tican i formandsberetningen sat spørgsmålstegn ved Ticans fortsatte selvstændighed.
Det var for få år siden en utænkelig og fuldstændig kættersk tanke, hvis der blev sat spørgsmålstegn ved Ticans overlevelsesevne. Tican lagde sig konsekvent i kølvandet på Danish Crowns afregningspriser og festede så igennem med en efterbetaling, der lå synligt over Dansih Crowns.
De seneste ugers markante nyheder fra slagteribranchen viser, at det er en branche, der er mere end almindeligt trængt af de aktuelle markedsforhold, og det er lidt skræmmende at være vidne til, fordi primærproducenterne andelshaverne heller ikke har det alt for nemt.
Uroen blandt svineproducenter og slagterier kommer i forlængelse af uindfriede forventninger om en højere notering, og oven i har finanskrisen gjort problemerne i branchen endnu tydeligere.
Nu er det tilsyneladende slut med at svineproducenter kan skaffe driftskapital ved at belåne værdistigninger, for ejendomsværdierne er efter alt at dømme faldende.
Slagterierne har ofte fået skyld for ikke at gøre det godt nok, men Danish Meat Companys kollaps viser, at det er svære tider for alle i branchen.
Det er svært at sige, om der er en fremtid for slagterier i Danmark, og det er også vanskeligt at gøre sig klog på, om den ene eller den anden strategi kan give overskud.
Men branchen som helhed er desværre ved at se lidt vingeskudt ud.
Hvis man dertil lægger svineproducenternes problemer med at få miljøgodkendt produktionsudvidelser, bliver det ikke nemmere at få øje på lyset for enden af tunnelen.
Og med den udvikling, som ses i eksporten af smågrise til Tyskland kan det måske ende med, at danske og hollandske smågriseproducenter bliver leverandører til en gigantisk tysk slagtesvineproduktion, som lige nu er inde i en rivende strukturudvikling, som på sigt kan overtage de danske slagtesvineproducenters rolle.
Og dermed fjernes grundlaget lige så stille for den danske svineproduktion og dermed den danske slagteribranche i en skala, som vi kender i dag.
Mønsteret er ved at tegne sig, men det er tvivlsomt, om det er en udvikling, som vil gavne dansk landbrug på sigt.
Specialisering kan være godt, men ren smågriseproduktion i Danmark er både risikabel og vil afskære danske landmænd fra at holde fast i den store del af værdikæden, som nærmest har været grundlaget for dansk landbrugs internationale succes igennem mange år.
