Abonnementsartikel

Syv kommuner i Nordjylland er lukket ned på baggrund af fund af den muterede virus Cluster 5 i kun to kommuner, nemlig Hjørring og Frederikshavn Kommune.

I et svar i går 17. november skriver nu tidligere fødevareminister Mogens Jensen, at der kun var fundet den omtalte Cluster-5 mutation på fem minkfarme i Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune forud for beslutningen om nedlukning af Nordjylland.

I svaret til Miljø- og Fødevareudvalget skriver Mogens Jensen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet anmodet Sundheds- og Ældreministeriet om at indhente oplysninger fra Statens Serums Institut. SSI oplyser, at fem minkfarme lå i Hjørring og Frederikshavn Kommune.

Lise Bech, landbrugs- og fødevareordfører for DF, spørger på sin Twitter-profil, om det var en forhastet beslutning, at lukke syv kommuner helt ned, når fundet af Cluster 5 kun er fundet i to kommuner ud af de syv nedlukkede kommuner.

- Jeg synes, det er en overreaktion at lukke syv kommuner, når Cluster-5 kun er fundet i to kommuner. Nedlukningen har store konsekvenser for erhvervslivet og borgerne, og endnu værre, når Cluster 5 ikke er fundet siden september. Man kunne jo godt have bedt nordjyderne om at blive testet, uden at lukke kommunerne ned, siger Lise Bech, DF.