Drømmen om en kartoffelmelsfabrik på Fyn er nu slukket.

K & H Fyn har ellers kæmpet for at skabe opbakning til en kartoffelmelsfabrik på Fyn, men det er ikke lykkedes. Selskabet bag opløses.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi har gennem godt to år forsøgt at skabe et fundament for at starte en kartoffelmelsfabrik op på Fyn, men det er ikke lykkes at skaffe stor nok opbakning til at lave en sikker investering, udtaler direktør og bestyrelsesmedlem, Lau Hvid Hansen, i en pressemeddelelse.

- Faktum er, at der ikke er nok opbakning, hvorfor bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen at likvidere selskabet. Det bakkede generalforsamlingen enstemmigt op om, og selskabet tages under likvidering af Trolle Advokater, forklarer Lau Hvid Hansen i pressemeddelelsen.