Fødevarestyrelsen vidste, at det ikke var lovligt at slå mink ned uden for 7,8 kilometer fra en smittet minkfarm. Alligevel beordrede styrelsen minkavlere til at påbegynde aflivning af egne mink.

Det skriver Berlingske.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fødevarestyrelsens veterinærdirektør, Hanne Larsen, svarer avisen skriftligt, at Fødevarestyrelsen var klar over, at ordren var ulovlig.

- Fødevarestyrelsen har hele tiden ageret efter, at det ville kræve en hjemmel at påbyde aflivning af raske mink længere væk end 7,8 kilometer fra en smittet besætning.

Hun beklager samtidig, at det ikke fremgår af den mail, der blev udsendt til minkavlere om, at de skulle påbegynde aflivningen af mink, at den var en opfordring, ikke en ordre.

Dermed har minkavlere fra fredag til tirsdag aflivet mink i den tro, at det var en ordre. I brevet stod ordet "skal" 31 gange.